torsdag den 12. juni 2014

Nu mangler bare den kolde hvidvin..



Jeg har et eller andet med glas- nu er samlingen forøget med hele 15 grønne skønheder.

Efter praktikken på GenbrugNord slår jeg jævnligt et smut forbi for at hilse på mine vejledere og drengene dernede. Og den fine butik, ikke at forglemme. Uni-pigerne er også ret glade for genbrug, så de er tit med. Det var de også den anden dag og ingen kom hjem uden en smule..
Længe har jeg sukket over de her smukke, grønne vinglas, så nu slog jeg altså til. 15 smukke glas rigere, men hvor mon jeg skal få plads til dem henne :) Jeg har virkeligt mange vinglas efterhånden og drømmer om et kæmpe hus med et rum til kun at fylde med smukke glas, skåle, fade og service, for livet er ikke langt nok til alle de fine sager der findes :) Ok, stopper lige mig selv nu inden jeg går helt i selvsving!
En god handel efter en hyggelig formiddag med lidt gruppearbejde og lidt for meget af Sidsel gode kage:)

7 kommentarer:

Camilla sagde ...

Hvor er de fine :-) jeg kan godt forstå hvis I er ved at løbe tør for plads efterhånden ;-) til gengæld er det ikke altid nok at få et større hus - jeg har stadig ikke nok plads!

MissMuffin sagde ...

Ja, forstår ikke hvorfor jeg ville have den lille æske? Næste gang køber jeg et slot :)

A + K = ♥ sagde ...

Uh, der må jeg snart ud igen - jeg er også helt tosset med grønne vinglas, dem fra Mågestellet har jeg øje på fortiden - Kinnerup Antik har dem stående, og de lokker hver gang jeg kommer forbi.
Dine her er også bare fine.

- Anne

MissMuffin sagde ...

Anne, de er også rigtigt fine, men de er heller ikke billige- kan godt forstå du vindueskigger i Kinnerup :)

Kirsten sagde ...

Endnu engang har du gjort et kup ;-) jeg skal muligvis til Skagen i sommerferien, jeg skal helt sikkert et smut forbi Genbrug Nord ;-)

MissMuffin sagde ...

Kirsten, Skagen er også skøn om sommeren :)
Du må et smut forbi og se om du er lige så heldig som mig og gøre et kup:)

Hr.Eide sagde ...

Rigtig flotte glas - måske har du fundet ud af at de hedder Mandaley og er designet af Per Lütken. Jeg har dem nemlig selv incl. rødvinsglas