Om mobiltelefoner og computere

Lige siden jeg fik min første Alcatel har jeg haft et meget nært forhold til min telefon. De seneste år har den måtte dele opmærksomheden med min computer.
Jeg elsker min telefon og min computer. Muligheden for snak, sms, mails, facebook, instagram osv. Der snakkes meget om detox fra de sociale medier og fra det, at man altid er tilgængelig. For nogen er det nok også en stressende faktor og detox kan være godt. Jeg trives med at have begge dele som en naturlig forlængelse af min krop, haha. Ej, i perioder har især mobilen også været et stressende element i mit liv, men som regel er min telefon og min computer en stor glæde i min hverdag.

 Mange snakker bekymret om, at de sociale medier gør os ensomme og at man ikke længere er sammen. For mig er der utroligt meget nærvær forbundet med min telefon og min computer. Her kan jeg holde kontakten med de søde piger i mit liv der er flyttet til København og Holland og dermed ikke længere kan være en fysisk del af min hverdag. På facebook kan jeg sende min seje mormor en lille hilsen i chatten eller sende besked rundt med invitation til næste madklub. På telefonen tikker et billede ind fra en veninde med de fine billeder vi købte sammen i sidste uge, nu på væggen hjemme i hendes køkken. På Instagram kan jeg følge en anden venindes eventyr i Bali og følge andre veninders hverdag i billeder. For jeg kan ikke være sammen med dem altid, men derfor er de stadig i mine tanker, telefon om computer gør det bare visuelt og tillader at jeg kan dele små hverdagsglimt med dem.

Bloggen her har kørt siden 2008, så den er ved at være en gammel historie. Da jeg startede var blog-universet meget begrænset, mens det nu er enormt stort, mangfoldigt og noget man kan tjene penge på. For mig har bloggen betydet nye venskaber med piger, som jeg nok ikke ville have mødt ellers. Bloggen og blog-universet giver hver dag anledning til glæde, inspiration og ny viden. Jeg kan dyrke min passion for madlavning og boligindretning med andre, der deler samme passion. Her dukker ofte noget op jeg skal prøve og som jeg nok ikke ville opdage på andre måder; bøger, madlavning, en ny håndcreme, nye ingredienser, nye spisesteder, gode gør-det-selv-løsninger og store og små tanker om alt og ingenting.

Mysteriet om vasketøjs-mængderne

Endnu en weekend er gået og som den slags ofte ender med, så har den været fuld af tøjvask.

I forhold til, at vi kun er 2 mennesker herhjemme, så synes jeg nogen gange, at vi har rigtigt meget vasketøj. Maskinen kører hvertfald en 4-5 gange om ugen herhjemme.

Nu ved jeg godt, at jeg ofte bliver drillet med min rengøringsvanvid og her hører tøjvasken også ind under :)

Jeg faldt over denne artikel i AltForDamerne under emnet "Lidt om sundhed" og måtte indse, at det vidst er mig, der er lidt sippet.

Her står der, at man skal skifte sit sengetøj hver 14. dag eller hvertfald 1 gang om måneden.

1 gang om måneden?! Faldt næsten ned af sofaen. Ydrk, det kunne jeg ikke. Herhjemme vasker jeg sengetøj hver uge.

I artiklen står der også, at det er nok at skifte sit viskestykke 1 gang om ugen hvis man vasker op i hånden og bruger man det kun til let aftørring, så er det nok at skifte det hver 14. dag. Der blev jeg også næsten helt dårlig! Vi har opvaskemaskine, men gryder og knive vaskes op i hånden. Vores viskestykke skiftes hver dag sammen med karkluden.

Jeg forstår heller ikke det der med at det er nok at skifte håndklæde en gang om ugen. Der tørres hænder og krop i dem hver dag. Vores håndklæder skiftes et par gange om ugen og dem til at tørre hænder i skiftes også altid inden der kommer gæster, uanset om de lige er blevet skiftet.

Så hvis AltForDamernes ekspert har ret i at det er nok, så er jeg vidst noget sippet og er vidst også skyld i de til tider enorme mængder vasketøj:)

Den gamle form

Efteråret og julen var hård og jeg synes ikke rigtigt, at jeg følte mig som mig selv. Jeg elskede praktikken og ville have mest uligt ud af den og det fik jeg helt sikkert også.
Alt andet var lidt gråt og trælst, som man siger her i det nordjyske.
Da praktikken sluttede trak jeg stikket lidt ud. Tilbragte dagene hjemme i Olivia og var lidt asocial. For kunne mærke at jeg trængte. Når tingene er kaos omkring mig, så går jeg lidt i selvsving og mit indre kontrolgen overtager. Det kan godt blive lidt kedeligt og lidt stift, men det er rart og trygt.
Denne weekend har været skøn og startede allerede torsdag. Fyldt med de ting jeg holder af; biograf med Kristian og popcorn torsdag, en hurtig date med en dejlig veninde bagefter, Ulla T med søde damer fredag aften, rengøring lørdag, hygge og god mad med Kristian lørdag aften, gode gåture med hundene, middagslur, lidt arbejde i haven, søndagshygge på sofaen og bare tid til at være.
Jeg fylder min tid med gode ting som hygge med uni-pigerne, veninderne, gåture i solskin med glade hunde, læser gode bøger, en lille bitte smule shopping, kærestetid, selvforkælelse, bloggen og tid i køkkenet. Så kommer den gamle "form" hurtigt tilbage igen :)
Dagen i dag skal bruges på praktiske ting som rengøring på 1. salen, masser af vasketøj, indkøb og hvis vejret vil, en times tid i haven:)

Lidt om comfort zones

På mange måder er jeg en tryghednarkoman. Jeg er hvertfald en vanedyr. Jeg kan godt lide trygheden i vaner, rutiner og faste strukturer. Det giver mig ro.
Men, sidder man nu helt fast i de der vaner og holder krampeagtigt fast i sine rutiner, så udvikler man sig hellere ikke. Jeg tager sjældent skridtet derud, hvor jeg ikke kan bunde. Min indre tryghednarkoman kan slet ikke håndtere det:) Nogle gange kaster jeg mig dog ud i nye ting, men det er først når jeg efter en laaang, indre dialog med mig selv er blevet enig om, at det kan jeg da nok finde ud af. Er dialogen blevet enig med sig selv om, at det kan jeg ikke, så forsøger jeg heller ikke. Så er det jo så nok lige det, at det går galt, for så kommer jeg bare til at sidde fast i samme rille. Men det er jo egentligt også meget rart og trygt, men i virkeligheden sker der bare ikke så skide meget ved det...

De seneste år har jeg dog formået at skubbe mig selv lidt udover grænsen og mennesker, der kender mig godt har nok i perioder tænkt, at jeg må ha slået hovedet :) En af de ting, der har udviklet mig rigtigt meget er arbejdet i Hjerterummet. Når man er en lille smule besat af kontrol, orden, god hygiejne og forudsigelighed, så kommer man virkeligt på arbejde med denne målgruppe, hvor man aldrig ved hvad der sker og personlige grænser skal mærkes efter. Det har været sundt for mig. Jeg lever stadig i orden og forudsigelighed herhjemme, men jeg har lært mig selv at navigere ude i verden uden at den er helt i kontrol. Alt i alt er jeg blevet bedre til at slappe af og acceptere, at jeg ikke kan skabe kontrol over alt. Det er nemlig en af mine strategier når livet bliver svært. 

Det samme med min praktik. GenbrugNord er et stort sted. Min behov for kontrol og orden var simpelthen så drænende, for jeg ville aldrig kunne åbne den kontrol og den grad af planlægning, som mit liv ellers er præget af. Min vejleder elsker så også at arbejde efter princippet "en slags skjult orden i kaos", så de første uger gjorde jeg rigtigt meget rent når jeg kom hjem fra GenbrugNord :) Så havde jeg jo styr på noget :) Den sidste periode  har jeg så også lært at slappe mere af det og acceptere, at man bare ikke altid kan have så meget struktur og at det faktisk er okay. Struktur kan nemlig også være lidt drænende- jeg ved det godt, men jeg ved ikke helt om jeg vil tro på det:)

Det har været sundt for mig at træde ud af min comfort zone. Jeg har simpelthen lært mig selv bedre at kende. Både mine svagheder og mine styrker. Det er sundt at vide hvorfor man nu engang handler, som man gør. I socialt arbejde er det også vigtigt at kende sig selv, for at kunne kende andre. Det er jeg et skridt tættere på nu.
Min næste mål er, at jeg skal være bedre til at lære at sige fra- også for de spændende forslag, som jeg i virkeligheden har lyst til, men ikke tid og overskud til.. Det er jeg allerede godt i gang med, for jeg har nemlig valgt at stoppe i Hjerterummet, for jeg fik ikke længere det ud af det, som jeg gerne ville..

Grundglad

Vi går allesammen gennem livet med op-og nedture. Vi undgår ikke sorg og krise. Nogle er hårdere ramt end andre, men de færreste går igennem livet uden at det går ondt på et tidspunkt. Nogle gange har vi ingen indflydelse på hvad der sker, andre gange vælger vi det selv, også selvom det gør ondt.


Jeg er meget bevidst om, at livet handler om valg. Mine egne valg.
Noget jeg er meget bevidst om er, at det er mit eget ansvar, at jeg har det godt, uanset hvad livet byder mig. Ikke, at jeg skal underkende mine egne følelser, for sorg, vrede og frustration er også gode følelser, hvis de bruges konstruktivt.
Jeg har valgt, at være glad. Der er forhold i mit liv, som jeg ville ønske var anderledes. Kunne jeg ændre dem, så gjorde jeg det, men det er desværre den slags forhold, der ikke alene kan løses ved et tilvalg/fravalg. 


I stedet for at hænge mig i den slags, så husker jeg at holde fokus på, at det er mit valg af være glad. Jeg har så meget at være taknemmelig for; mine dejlige kæreste, mine søskende, mine fantastiske veninder. Trygheden i endeligt at være landet på "den rette hylde" på studiet, en sund økonomi og en dejligt hjem. Mit fokus skal være på alt det jeg har, frem for alt det jeg ikke har.
 Det er en god følelse, at være "grundglad". Ikke, at man skal underkende alle de negative følelser, for så ender man da vidst bare med en personlighedsspaltning! Negative følelser skal anderkendes, men omskrives til noget brugbart.


Prøv selv at tænk på, hvor drænende det er at være sammen med pessimistiske mennesker? Og hvor meget energi det giver at være sammen med positive og inspirerende mennesker?
Derfor arbejder jeg målrettet mod at være grundglad og positiv. Og også kun omgive mig med mennesker i mit privatliv, der ikke suger energi, men tilføjer energi.
Så bliver livet bare meget nemmere!