søndag den 12. januar 2014

Grundglad

Vi går allesammen gennem livet med op-og nedture. Vi undgår ikke sorg og krise. Nogle er hårdere ramt end andre, men de færreste går igennem livet uden at det går ondt på et tidspunkt. Nogle gange har vi ingen indflydelse på hvad der sker, andre gange vælger vi det selv, også selvom det gør ondt.


Jeg er meget bevidst om, at livet handler om valg. Mine egne valg.
Noget jeg er meget bevidst om er, at det er mit eget ansvar, at jeg har det godt, uanset hvad livet byder mig. Ikke, at jeg skal underkende mine egne følelser, for sorg, vrede og frustration er også gode følelser, hvis de bruges konstruktivt.
Jeg har valgt, at være glad. Der er forhold i mit liv, som jeg ville ønske var anderledes. Kunne jeg ændre dem, så gjorde jeg det, men det er desværre den slags forhold, der ikke alene kan løses ved et tilvalg/fravalg. 



I stedet for at hænge mig i den slags, så husker jeg at holde fokus på, at det er mit valg af være glad. Jeg har så meget at være taknemmelig for; mine dejlige kæreste, mine søskende, mine fantastiske veninder. Trygheden i endeligt at være landet på "den rette hylde" på studiet, en sund økonomi og en dejligt hjem. Mit fokus skal være på alt det jeg har, frem for alt det jeg ikke har.
 Det er en god følelse, at være "grundglad". Ikke, at man skal underkende alle de negative følelser, for så ender man da vidst bare med en personlighedsspaltning! Negative følelser skal anderkendes, men omskrives til noget brugbart.


Prøv selv at tænk på, hvor drænende det er at være sammen med pessimistiske mennesker? Og hvor meget energi det giver at være sammen med positive og inspirerende mennesker?
Derfor arbejder jeg målrettet mod at være grundglad og positiv. Og også kun omgive mig med mennesker i mit privatliv, der ikke suger energi, men tilføjer energi.
Så bliver livet bare meget nemmere!

4 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Enig! Man kan lige så godt tage ansvar for, at der er en god stemning. Energi-vampyrer kan virkelig være drænende at være sammen med, så dem forsøger jeg også at undgå.

Kirsten sagde ...

Vi er en skole, der for 1,5 år siden blev slået sammen med byens anden skole. Det var svært/er svært, sådan at skulle indordne sig helt nye eller anderledes regler... nå men, vi var på et kursus for nogle måneder siden med en fantastisk debattør, der blandt andet sagde til os, at vi skulle finde et sted hvor vi kunne "sur-stråle" i stedet for, at gå blandt alle kollegaerne og gøre det, det smitter, både det negative og det positive. Så vi gør vores bedste for ikke, at gå og sur-stråle blandt andre, men gøre det i et lukket rum ;-)

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

Nemlig!

MissMuffin sagde ...

Piskeris, det kan man nemlig. Men også ansvaret for egen lykke. Energi-vampyrer undgår jeg også helst, hvertfald i privatlivet. I arbejdslivet er der mange af dem, men så er det noget andet:)

Kirsten, jeg synes det er ok at være frustreret over sådan en situation, men det betyder ikke nødvendigvis at man i alle livets sider er sur og negativ. Selvfølgeligt skal man være konstruktiv og "sur-stråle", så man ikke fastholder den dårlige stemning..