Sidste gang jeg bagte rugbrød blev resultatet faktisk helt ok.
Ikke så meget smag, men Kristian kunne godt li det.
Jeg fik en masse gode råd til rugbrødsbagning og blev også opfordret til at prøve denne opskrift, hvilket jeg så gjorde den anden dag.
Opskriften drillede mig dog noget kun, den ville blive alt for tør hvis al rugmelet skulle i, så jeg måtte droppe det.
Jeg har også tilsat lidt mere væske og et par andre små ændringer så det virkede rigtigt.
Resultatet er dog stadig blevet okay, lidt klægt og svært at skære, men med en lækker skorpe og rigtig god smag.
Jeg havde en surdej på lager, men har du ikke det så følg opskriften fra Arlas hjemmeside:)
Grove rugbrød med surdej (2-3 stk)
Dag 1:
1 portion surdej (ca. 275 g. surdej)
4 dl. vand
1½ dl. ymer, ylette eller tykmælk
2 spsk. mørk sirup
4 spsk. groft salt
500 g. rugmel
500 g. knækkede rugkerner
500 g. knækkede hvedekerner (brugte en blanding af hvedekerner, 5-kornsblanding og solsikkefrø)
1 liter vand
Dag 2:
20 g. gær
1 spsk vand
1 hvidtøl
3 dl. vand
500 g. rugmel
Dag 1: Tag 1 spsk. af surdejen og kom det i en skål sammen med kernerne og vandet.
Dæk det til og lad skålen stå på løkkenbordet et døgns tid.
Kom surdejen op i en meget stor skål. Rør vand, tykmælk, sirup, salt og rugmel i.
Dæk skålen til og lad den stå på køkkenbordet i et døgns tid.
Dag 2: Opløs gæren i vandet og rør blandingen i grundejen sammen med øl, vand, rugmel og de udblødte kerner. Rør den godt sammen- det er hårdt arbejde.
Tag så surdej fra til næste rugbrødsbagning- ca. 275 g. Opbevares i en lufttæt beholder med låg i køleskabet- den kan holde sig ca. 3 uger og derefter skal den fodres med lidt vand og mel.
Fordel resten af dejen i 2-3 smurte rugbrødsforme og lad dem hæve tildækket på køkkenbordet i ca. 3 timer.
Stil rugbrødene i en kold ovn og bag dem 2 timer ved 200 grader.
Tag dem ud af formene og lad dem køle af på en bagerist.
Kommes i plasticposer mens de stadig er lune.
8 kommentarer:
Meget smuk krumme - elsker rugbrød, hvor der er godt med kerner i :-)
jeg elsker også brød med kerner, med ved at Kristian nok ikke kommer til at synes såå godt om den her opskrift:)
Det svært at bage rugbrød synes jeg, men øvelse gør mester:) (Håber jeg!)
mums det ser lækkert ud :)
Hvor ser det bare lækkert ud - det må jeg prøve! Ligesom alle de andre fine ting, du har anbefalet! :)
er det rugbrødet fra Arla du har bagt
- dine links går hver gang på Madmagasinet - hvis det er den, kan jeg sige dig, at jeg selv maler rug- kernerne, så de bliver finere, vi kan heller ikke så godt lide de store kerner! Men smager syntes jeg er rigtig god!
kh fra Anni
Belladotte, det smager også godt men er nærmest umuligt at skære..
Gowry, er glad for du kan bruge opskrifterne. Vil dog nok hellere anbefale det andet rugbrød jeg bagte, bar med mere salt og et par spsk. sirup.
Anni, så er linksene ændret!
Men ja, det var Arla-opskriften og jeg synes ikke den var ret god. Svær at arbejde med, brødet er svært at skære, men det smager til gengæld rigtig godt! Rigtig meget af rugbrød og saftige kerner..
Det ser da rigtigt fint ud dit nye rugbrød.
Jeg ville nok umiddelbart altid lade rugbrød hæve længere i sidste ombæring fordi mikroorganismer ikke ligefrem er de hurtigste.
Jeg har skrevet et indlæg i maj, som måske kunne have din interesse: http://kageprinsessen.blogspot.com/search/label/rugbr%C3%B8d
Jeg har i øvrigt læst at man kan bage rugbrød efter en bestemt kernetemperatur, men kan ikke huske hvilken, men på den måde kan man undgå det klæge brød.
Bageknus til dig
Signe, det smuldre bar sån, men det smager nu også rigtig godt!
Jeg har også læst det med kernetemperaturen flere steder, men har ikke fået taget mig sammen til at købe et termometer.
Det må komme på julens ønskeseddel!
Tak for linket, det vil jeg helt sikkert li kigge, for gode tips modtages med kyshånd!
Send en kommentar