Da Kristine lavede de her små choko-bomber vidste jeg bare, at dem måtte jeg også prøve!
Min gruppe er virkeligt kageglade, så dem kan man altid bage noget til og det gjorde jeg så engang i sidste uge. Dejen havde dog været nogle dage i fryseren, for jeg havde lige pludseligt ikke mere bagepapir, da de skulle bages.
Umiddelbart var der ingen problemer i det, men jeg ved ikke, om det kan være derfor, at mine kager ikke blev helt så flot krakelerede som Kristines.
Smagen fejlede bestemt ingen ting og der var simpelthen så gode og chokolade-agtige. De blev også modtaget med stor begejstring fra alle i gruppen.
Chocolate Snowballs (ca. 30 stk.)
180 g. mørk chokolade
70 g. hvedemel
40 g. kakao
1½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
115 g. blødt smør
200 g. brun farin
2 æg
75 g. flormelis
40 g. kakao
1½ tsk. bagepulver
1/4 tsk. salt
115 g. blødt smør
200 g. brun farin
2 æg
75 g. flormelis
Smelt chokoladen over vandbad eller i mikroovnen. Lad det herefter køle ned til stuetemperatur.
Bland mel, bagepulver, salr og kakao i en skål.
Pisk herefter smør og farin sammen til en ensartet og luftig masse. Pisk æggene i et af gangen.
Herefter piskes mel-blandingen i. Pisk kun til, at dejen netop er ensartet.
Sæt dejen i køleskabet mindst en time, så den bliver fast nok til at trille til små kugler.
Tril dejen til ca. 30 små kugler.
Vend dem i flormelis- gerne et par omgange - og læg dem på en bageplade med bagepapir. Der skal være lidt afstand imellem, for kagerne flyder lidt ud.
Bag dem ca. 10 min. ved 175 grader. De skal stadig være en smule snaskede indeni.
Lad dem køle af på bagepapiret et par minutter og flyt dem herefter til en rist.
Afkøles helt og opbevares efterfølgende i en kagedåse.
2 kommentarer:
Hvor ser det lækkert ud! Rigtig glædelig jul til dig, Miss Muffin.
Glædelig Jul Madame! De er super lækre, så dem kan du roligt kaste dig ud i!
Send en kommentar