En dejlig ret, der har potentiale til at blive rigtig god!
Opskriften er fra Magasinet Mad nr. 2/2011 og som jeg tit synes med opskrifter fra magasinet, så er det meget mildt. Så der må godt skrues lidt op for krydderurterne og kyllingen kunne godt trække lidt chili.
Havde jeg haft et granatæble var der nok også lige kommet lidt deri, for det ville passe godt.
Jeg lavede lidt ændringer ved at erstatte rucola med spinat og mandler med pinjekerner, for det var lige på lager.
Couscous er ikke noget, jeg har så stor erfaring med. Jeg synes det virkede en smule tørt, men næste gang prøver jeg lige at erstatte vandet med en god grøntsagsboullion, så tror jeg det bliver rigtig godt.
Kristian spiste faktisk ganske fornuftigt af det, så couscous er noget der skal eksperimenteres mere med- dog forbliver perlespelten nok min favorit:)
I opskriften skulle det hele spises ovenpå fladbrød, men jeg havde ikke li fået dem købt og efter en ordenlig fastelavnsbolle til "eftermiddags-kaffen" var sulten heller ikke sååå stor:)
Marrokansk couscoussalat med kylling (4 pers.)
300 g. kyllingeinderfilet
1 spsk. paprika
2 tsk. stødt spidskommen
1 spsk. olie
salt, peber, olivenolie
Couscoussalat:
250 g. couscous
1 spsk. olivenolie
2 spsk. frikspresset citronsaft
salt, peber
1 håndfuld persille, finthakket
1 lille håndfuld purløg, finthakket
1 stor håndfuld rucola eller spinat
20 g. hakkede mandler eller ristede pinjekerner
1 moden mango
Tilbehør:
Yoghurt naturel
Citronbåde
evt. 4 fladbrød
Bland kyllingen med de øvrige ingredienser i en plasticpose og lad det trække min. 30 min. i køleskabet- gerne længere.
Kom couscous'en i en skål og hæld kogende vand over, til det netop dækker.
Lad den trække i 15 min.
Steg kyllingen i en smule olivenolie imens, til den er sprød og gennemstegt.
Skær mangoen i tynde strimler.
Rør couscousen med olivenolie og citronsaft. Smag til med salt og peber.
Lige inden servering blandes rucola, krydderurter, mango og mandler i couscous'en.
Server salaten med den stegte kylling, en smule yoghurt og citronbåde, evt. ovenpå fladbrød.
3 kommentarer:
YUM - det lyder og ser enormt lækkert ud.
ELSKER couscous - den må jeg prøve!
/Linda
mums det lyder rigtig godt! tror jeg vil lade mig inspirer af den ret i aften..
Linda, mango og persille er en ny favorit hos mig, så skru endeligt godt op for begge dele!
anse, gør det:) Det er hvertfald nemt!
Send en kommentar