onsdag den 21. november 2012

Rodfrugtrulle med spinat

 Denne "rulle" er en super lækker måde at spise rodfrugter på, så det er ikke sidste gang det skal prøves. Min rulle blev måske ikke lige så fast, men den var sååå varm, at det ikke lige var så nemt:) Ellers er den ganske nem at lave.
Vi fik den sammen med oksekødspølser fra Løgimose og tomatsauce. Skal vi have den som en selvstændig vegetarret ville jeg nok smøre den med et tyndt lag tomatsauce inden spinaten kommer i. Ja, og så drysse med lidt ost:) Sammen med en sprød salat ville det være et lækkert vegetarisk måltid.
Opskriften er fra BoligMagasinet december 2012.

Rodfrugtrulle med spinat (2 pers.)
4 store kartofler (ca. 500 g.)
2 gulerødder
1 rødbede
1 løg
1 fed hvidløg
4 æg
2 spsk. hvedemel
50 g. babyspinat
salt, peber

Skræl kartofler og rodfrugter. Riv dem groft og pres væden fra.
Pil løget og riv det godt. Pres hvidløget.
Bland rodfrugter med løg, hvidløg, mel, æg, salt, peber.
Beklæd en bradepande med bagepapir og bred massen ud i ca ½-1 cm. tykkelse.
Bag den ved 200 grader i 15-20 min.
Skyl spinaten og lad den dryppe godt af.
Læg spinaten på den bagte rodfrugtomelet. Rul omeletten sammen i bagepapiret og bag en yderligere 10 min.
Serveres i tykke skiver med det samme.


9 kommentarer:

Camilla sagde ...

Ej, hvor ser det lækkert ud! Det ligner en super måde at lave en anderledes slags tilbehør, eller som du siger - en lækker vegetarret :o) Jeg ved allerede nu hvad der står på menuen næste gang jeg har svigermor på besøg til spisning :o)

Agnethe - about a girl sagde ...

Guf den ser super lækker ud! Sådan en kunne jeg faktisk godt spise LIGE NU :D

Nicoline sagde ...

Nøøøj ! Hvor ser det bare godt ud ! Det må afprøves !

Hilsen
frkStrawberry.blogspot.dk

MissMuffin sagde ...

Camilla, det er det nemlig. Så lav du et par ruller, så er der både til svigermor og til jer:)
Jeg synes hvertfald, at det smager super lækkert:)

Agnethe, lige nu?! Det er vidst lige sundt nok til mig på denne tid:)

FrkStrawberry, gør endeligt det...

Unknown sagde ...

Mmm den har jeg også savlet over i boligmagasinet - jeg skal så meget ha prøvet den, min bliver bare uden kartofler, men den skal nok blive god tror jeg (-:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Som den syge rodfrugt-sucker jeg nu engang er, så skal den her helt hundrede kreeres. MUMS, hvor ser den lækker ud.

MissMuffin sagde ...

Maria, det tror jeg også sagtens at man kan, men den bliver måske en lille smule mere tør..

Kristine, det smager altså også virkeligt godt, så når man elsker rodfrugter er den et must:)

Piskeriset sagde ...

Den ser toplækker ud! Minder mig lidt om en kartoffelroulade, jeg lavede på et tidspunkt, og det er altså en sjov måde at få tilbehør på - det er ret dekorativt :-)

TineLee sagde ...

Jeg har lige lavet den til aften og spist den sammen med et par spicy kyllinge frikadeller og tomatsalat. Dog undlod jeg spinat, brugte pastinak og persillerødder i stedet for rødbede samt rigeligt med parmesan da den kom ud af ovnen inden rulningen. Min kæreste var helt vild med den :-)