søndag den 18. november 2012

Sunde bananpandekager

 Nu har jeg set de her sunde pandekager med banan og æg alle vegne, så nu måtte de prøves. Versionen kun med æg og banan lød ikke særligt lækker, men så faldt jeg over en version på Instagram med havregryn og blåbær. Det lød bedre og det smagte også super lækkert. Sammen med en smoothie holdte den mig rigtig fint mæt indtil frokost.
God start på en tidlig lørdag imorgen:)

Line fra Uni har lært mig, at man godt på spise de her pandekager med en lille smule Nutella, så det blev jeg jo nød til:) Jeg dryssede lidt granatæblekerner på, men andre bær, frugt, hakkede nødder osv. vil også være super lækkert.

Sunde bananpandekager (3 tykke pandekager-1 pers.)
1 banan
2 æg
1 1/4 dl. havregryn
2 spsk. hørfrø
½ dl. frosne blåbær
½ spsk. vaniljesukker

Tilbehør:
Frisk frugt eller bær
Evt. lidt nutella

Mos bananen rigtig godt med en gaffel og bland den sammen med de andre ingredienser. Dejen skal være så tyk, at den ikke flyder alt for meget ud på panden.
Varm en pande op med en smule smagneutral olie eller smør og fordel dejen i 3 tykke pandekager. Steg dem et par minutter på hver side og spis med det samme med lidt nutella og frisk frugt.
Smoothien var måske ikke så køn, men den smagte skøøønt. Den består af et syrligt æble, en lille banan, en stor håndfuld babyspinat, et par dl. frosne bær,  en mandarin, yoghurt og godt med vanilje. Banan i smoothie er ikke min favorit, men jeg havde ikke flere avocado- de giver altså den bedste konsistens og næsten ingen smag:)

9 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Hehe - det ser nu næsten ud som om, at du også har sneget lidt Nutella i smoothien! God ser den i hvert fald ud :-)

Anonym sagde ...

Kære Miss Muffin :-)
Jeg har med stor glæde læst din blog igennem flere år, men har dog aldrig kommenteret. Synes du har en god blanding af lækre opskrifter, boligindretning og hverdagsliv, dejlig inspiration :-) Tak for det!
Jeg bliver nødt til at spørge dig om, hvor den fine porcelænslygte med "iskrystal" perforeringen er fra? Den er bare så fin og hyggelig, især her i vinterhalvåret.
Tak, og held og lykke med det nye fine hus.
Mange hilsner A

Anonym sagde ...

Det er gammel installation, der giver udfordringer, ikke nødvendigvis et gammelt hus, og derfor fik jeg også al el-installation skiftet, da jeg købte et gammelt hus. Men I fik vel en installatør til at godkende den, inden I købte, håber jeg.
Elsebeth

MissMuffin sagde ...

Piskeris, det sværger jeg nu, at jeg ikke har:) Den grumsede farve skyldes vidst spinaten:)

A, det lyder bare godt- det er altid rigtig dejligt at høre fra jer læsere, som ikke kommentere så tit:)
Spørg endeligt løs! Må desværre nok skuffe dig, for den er købt i Søstrene Grene sidste år ved denne tid til næsten ingen penge. Jeg synes også, at den er super fin og fortryder lidt, at jeg ikke købte nogle flere. Mener nemlig også, at der var en med hjerter, som var rigtig sød.

Elsebeth, gamle installationer hører sig jo nu engang kun gamle huse til, så det er vidst et fedt hvad der skrives. Idag skal der altid uarbejdes en el-rapport ved salg af hus, så alle installationer er lovlige.

Sarah Vejby sagde ...

Porcelænslygten fås stadig(eller igen) i Søstrene Grene - Jeg har i hvert fald set den i Søstrene Grene i Hjørring i eftermiddag :)

Nicoline sagde ...

Mmmh, ser godt ud! :) Må afprøves en dag ! :)

MissMuffin sagde ...

Sarah, er det rigtigt? Dagens bedste tip:) Måske jeg skal smutte forbi imorgen og se om jeg skal have en eller 2 mere.. Tak for tippet:)

Frk.Strawberry, de var også rigtigt lækre:)

Nina Nielsdottir sagde ...

Jeg er lidt nysgerrig på opskriften, for den ser god ud - er havregrynene målt i spsk eller dl? :)

MissMuffin sagde ...

Nielsdottir, min fejl:) De er målt i dl:)