Ja, det er altså ikke nemt at få nogle ordenlige billeder i dette vintermørke, men aftensmad spises nu engang når der er mørkt, så det kan ikke rigtig være anerledes.
Det er ellers ærgeligt, for denne lækre opskrift kommer slet ikke til sin ret på dette billede. Kyllingen smagte skønt og de bagte løg og blommer var rigtig lækkert tilbehør. Vi fik bagte rodfrugter og grøn salat dertil.
Nu hvor den søde juletid nærmer sig har jeg fundet de gamle julemagasiner frem fra gemmerne og her fandt jeg så opskriften i Magasinet Mad! nr. 10/2011.
I stedet for en hel, parteret kylling brugte jeg 5 store lårbasser. Jeg tænker også sagtens, at man kan bruge kyllingebryst, men så skal stegetiden reduceres noget.
Vanilje- og sennepmarineret kylling med blommer og rødløg (4 pers.)
1 hel kylling(parteret) eller 5 store lår
6 blommer
2 rødløg
1 bundt frisk timian
Marinade:
1 vaniljestang
4 spsk. olivenolie
2 spsk. honning
1 spsk. dijonsennep
salt, peber
Smør et stort ildfast fad med lidt olivenolie og læg kyllingen heri.
Halver blommerne, fjern stenen og skær dem i både.
Pil rødløgene og skær dem i både.
Kom blommer og løg ned mellem kyllingen i fadet.
For at lave marinaden flækkes først vaniljestangen og kornene skrabes ud.
Bland kornene godt sammen med de øvrige ingredienser til en tyk mariande.
Hæld marinaden over kyllingestykkerne og drys med timian.
Bag kyllingen ved 200 grader i ca. 50 min, til kødet er helt gennemstegt.
9 kommentarer:
Hold da magle, hvor ser det lækkert ud! Meget meget indbydende. Sådan en portion kan jeg godt spise lige nu - så behøver jeg heller ikke at lave aftensmaden færdig :-D
Whaaat det ser skønt ud Sabina !!! Ak ja, og så sidder man her og har intet at lave til aften! BUM!!!!
Piskeriset, det var også ret lækkert:)
Kristine, tror også lige det ville være noget for dig:)
Mums hvor lyder det lækket, den må afprøves ved først kommende lejlighed :-)
Det lyder SUPER lækkert! Det tror jeg bestemt også at jeg må prøve at lave på et tidspunkt :o)
Maria, det synes jeg du skal gøre, for det smager godt. Blommerne er super lækkert tilbehør. Normalt er jeg ikke særligt vild med blommer, men i det salte køkken er de vildt gode..
Camilla, gør endeligt det, for det smager skønt og er temmeligt nemt at lave..
Mmm, det ser vildt lækkert ud! Det vil jeg forsøge mig med her en af dagene :)
Line, det er også super lækkert, så gør endeligt det :)
Jeg lavede den igår og servede den for svigerfamilien - alle var helt vilde med den!
Så tak for en super opskrift, det er en der kommer i gemmerne - for det er helt sikkert et der skal laves igen (-:
Mums den var god (-;
Send en kommentar