onsdag den 3. april 2013

Kartoffeltortilla

Den anden dag var køleskabet temmeligt tomt, men vi skulle jo have aftensmad. Der var dog æg og en rest kartofler, så det blev til en kartoffeltortilla. I fryseren fandt jeg et par krydrede oksekødspølser med ost. Sammen med en ogang tomater og brøndkarse var aftensmaden heldigvis reddet. Jeg er ret vild med tortillas, men de skal helst være lidt højere end denne her, men jeg har tilsyneladende kun 3 (næsten ens) store pander, så der skal vidst kigges efter en lille en ved lejlighed.

Kartoffeltortilla (2 pers.)
250 g. kogte, kolde kartofler
1 lille løg
4 æg
salt, peber
2 dl. olivenolie

Skær kartoflerne i tern og hak løget fint.
Steg begge dele i halvdelen af olien, til løgene er bløde og kartoflerne sprøde.
Tak kartofler af løg af panden, tør den af med lidt køkkenrulle og varm resten af olien op
Pisk æggene let samen med salt og peber.
Hæld æggeblandingen på panden og fordel kartofler og løg over.
Bag den 6-10 min. afhængig af pandens størrelse. Når den er fast i kanterne vendes den ved hjælp af en tallerken.
Steg yderligere 4-6 min.
Serveres straks.

3 kommentarer:

Helle (LoquaciousLily) sagde ...

Tortillas har også været min redning mange gange, når køleskabet er gabende tomt. :) Jeg øver mig dog på at få den mere høj og luftig. Jamie Oliver laver den vist i en meget varm ovn, så det kan være at det er tricket. Det skal ihvertfald afprøves. :)

Camilla sagde ...

Mums - den ser skøn ud! Det må bestemt prøves. Jeg har faktisk aldrig lavet det selv, men jeg er bange for, at det aldrig bliver ligeså godt som da jeg boede sammen med en spanier i London, der lavede sådan en fætter til perfektion :o)

MissMuffin sagde ...

Helle, jeg tror tit fejlen er, at man bruger en for stor pande. En mindre vil sikkert hjælpe lidt på det. Jeg tror, at han bruger en støbejernspande og det kunne jeg godt forestille mig giver et godt resultat i ovnen!

Camilla, jeg kan godt se, at det kan blive lidt svært at leve op til! Uhm, kunne lige forestille mig hvor godt den måtte smage..