En lidt bleg tallerken, men til gengæld er den fuld af smag; stegt kylling med timian, en sur-sød sauce på sennep og cider, stegte svampe og en luftig mos af kartofler, blomkål og broccoli. Hertil en enkel sprød salat.
Opskriften er fra Paul Cunninghams "Privat". Lækker aftensmad, der får både hund og kat til at stå og kigge længselsfuldt ind i ovnen på den sprøde, velduftende kylling:)
Kan du ikke finde en tør æblecider, så vælg en god, ufiltreret æblemost.
Stegt kylling med cider-sennepssauce
1 kylling
lidt blødt smør
1 stor bundt timian
salt og peber
Cider-sennepssauce:
1 glas tør æblecider
stegesky fra kyllingen
1/4 piskefløde
100 g. koldt smør
1 spsk. dijonsennep
1 spsk. stærk sennep
citronsaft
salt, peber
Tilbehør
Kartoffelmos
Salat
Stegte svampe
Rens kyllingen godt og smør den ind i det bløde smør.
Fyld kyllingen med hakket timian og krydder med salt og peber.
Kom den i et ovnfast fad og steg den ca. 1 time ved 200 grader.
Kom cideren i en lille kasserolle og kog den ind til ca. det halve.
Hæld stegeskyen fra kyllingen gennem en si og lad kyllingen hvile tildækket.
Tilsæt stegesky, piskefløde, dijonsennep og stærk sennep til æblecideren.
Pisk det kolde smør i og lad koge lidt ind. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Server kyllingen med saucen og mos, salat og svampe.
3 kommentarer:
Bleg eller ej, lækkert ser det ud!
- Anne
SKIDT PYT med det blege, det lyder rigtig dejligt her til efteråret...
Anne, det smagte også super lækkert:)
Tante Sød, det er en rigtig efterårsret med masser af smag og fylde..
Send en kommentar