tirsdag den 10. juli 2012

Dårligt bagekarma, vol. 3


Denne her kage skulle være en rigtig lækker og tæt sag, fyldt med marcipan og solmodne ribs fra haven. Fin ser den også ud, men selvom jeg bagte den i næsten 50 min. mod de 15-20 min i opskriften, så blev den ved med at være helt smattet inden i. Opskriften var fra "Meyers Kager" fra Claus Meyer. Øv for en skuffelse, for det var ene gode sager lige til at smide i skraldespanden:(
I den fælles have har vi en enkelt ribsbusk og en enkelt solbærbusk, der giver en meget fin høst. Jeg ved bare aldrig hvad jeg skal bruge ribsene til?! For udover lidt i salater eller smoothies, så får jeg dem ikke brugt. Ribsgele og ribssaft er vi ikke vilde med. Så skuffelsen var stor da denne kage vidste sig at være en fiasko. Marcipan og ribs lød nemlig ret så godt i mine ører:)

15 kommentarer:

LottePigen sagde ...

Din ovn er ikke med børnesikring vel? De gange det er gået galt for mig har nemlig været fordi jeg ikke har fået lukket helt for ovnen.

Ang. ribs laver vi ribsgele som vi bruger i sovse og gryderetter

Pernille sagde ...

ej den havde jeg også tænkt mig at prøve en dag.. men det lyder da ikke til jeg skal!

du brugte ikk flere bær og mindre af noget andet end opskriften lød på vel? har du tjekket om din ovn varme nok? Altså hvis du stiller din ovn på 200 grader, at den så rent faktisk bliver 200 grader?

Tante Grøn sagde ...

Når du også har en solbærbusk, kan du lave en marmelade af
600 g ribs
400 g solbær
1 appelsin i små tern
1 kg syltesukker eller et 1 kg sukker og lidt rød melatin:)

MissMuffin sagde ...

LottePigen, det er den ikke nej, så det kan ikke være derfor- generelt er min ovn endda lidt til den heftige side:)
Vi spiser bare så lidt sovs og gryderetter, at ribsgele bare ikke lige er sagen..

Pernille, jeg fulgte opskriften slavisk og min ovn er, som den skal være. Dejen var også meget flydende, så tror nærmere at det er opskriften der skulle have noget mere mel!

Tante Grøn, det skal overvejes- vi spiser ikke meget marmelade, men solbær er favoritten når der skal lidt til yoghurt og muesli:)

Astrid sagde ...

Øv! Dit bagekarma er dog altid lidt underholdende ;-) beklager!
Jeg tror nu jeg ville bruge dem til muffins :-)

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Øv for faen. Den ser ellers ret så lækker og fin ud.

Pernille sagde ...

Æv! Hader når sådan noget ikke er i orden.. det er bare ikke i orden!

MissMuffin sagde ...

Astrid, det er altså bare iorden- bare fordi man er madblogger kan der virkeligt også godt opstå kiksere som dem her. Dem skal man ikke være for fin til at vise:)

Kristine, det gjorde den nemlig, men inden i er den bare en stor omgang BLØP:(

Pernille, det er rigtigt irriterende, men det er svært at vide om det er mig eller opskriften den er gal med:(

Anonym sagde ...

Min søster bagte den kage på et tidspunkt. Hun endte med at bage den næsten to timer ved lav varme og den var stadig meget klæd og mystisk inden i - den blev dog spiselig!

Det er vist en opskrift Hr. Meyer skulle have brugt lidt mere tid på.

Til gengæld vil jeg gerne anbefale hans kaffekage - den smager fantastisk. Selv min mand, der ikke kan lide kaffe efterspørger ofte en gentagelse af den kage. Uhm...

Kh. Lone

Mademoiselle Belle Soie sagde ...

Øv for sørensen, den opskrift skal jeg da vist gå udenom næste gang jeg er lækkersulten og bladrer igennem hans bog.

Til gengæld kan jeg varmt anbefale ribs- og solbærsaft. Det fik jeg meget som barn og min mor lavede det i litervis. Måske det var en idé :)

MissMuffin sagde ...

Lone, nu har du reddet min dag! Så er det ikke mig, der har dårligt bagekarma, men Hr. Meyer- han er sq også lidt mystisk:)
Jeg drikker ikke selv kaffe, men kage med kaffesmag er jeg blevet ret glad for, så måske den skal have en chance:)
Tak for redningen og tippet:)

Mademoiselle BB, det synes jeg du skal gøre, for Lones søster havde så heller ikke mere held med den end mig! Jeg elsker solbærsaft, men ribssaft er ikke mig.. Solbærrene er ikke helt modne endnu, så de må hellere blive hængende mens jeg overvejer..

Mademoiselle Belle Soie sagde ...

Ah, jeg mente ribs- og solbærsaft i én - altså som en blandet saft. Jeg erindrer ikke at kunne smage ribsene i den saft, - men det kommer selvfølgelig også an på blandingsforholdet. Men ja, tænk da over det :-)

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

ej, jeg får da snart seriøst ondt af dig. Det er simpelthen så surt sådan noget .... men ja, vi kender det jo nok alle. Håber der var nogle fugle eller andet der fik sig et lækkert måltid!!!
I øvrigt - jeg har en rigtig lækker kage med ribs og marengslåg på min blog. Den ku du måske bruge ribs til ...

pannekage sagde ...

Kender du Foodgawker? Her er i hvert fald en masse indbydende forslag til, hvordan man kan bruge ribs! :)
http://foodgawker.com/?s=red+currant&sort=relevance&paged=1

MissMuffin sagde ...

Mademoiselle BS, blandet? Det lyder altså lidt mystisk:) jeg overvejer det!

Tante Sød, herhjemme fodre vi ikke fuglene, får vi bor i en by nærmest kun med måger og krager- du forstår slet ikke hvor meget de kan spolere en nattesøvn, når de i de tidelige morgentimer skændes om hvem der har ret til foderbrættet!
Den prøver jeg lige at kigge- det lyder lækkert!

pannekage, jeg ELSKER foodgawker, men jeg havde da ikke lige tænkt på at søge der- tak for tippet:)