Efter vi er flyttet i Olivia har vi jo også fået egen have og der står et foderbræt, som vi selvfølgeligt fylder lidt godter i hver dag.
Vores køkkenvindue vender lige ud med haven, så vi kan følge med når vi spiser derude.
Fuglemængden er godt nok ikke så stor for tiden. Det skyldes vidst ikke den småtykke hankat der bor her, men nok nærmere den mår, der synes den skal bo på vores loft! SUK!
Frede går dog gerne med i haven, når der skal fodres fugle, men i disse dage hvor der er så koldt foretrækker han at blive indendøre, så jeg måtte alene ud.
Normalt fodre vi bare med vildtfugleblanding og så lidt frugt og tørt brød hvis vi har, men fuglene har godt af lidt fedt i disse kolde tider. Så jeg har smeltet en god portion smør og blandet med vildtfuglefrø, tørret frugt, kokos, nødder og småkagekrummer. Det er fyldt i silikoneforme og har så størknet natten over. Så er de lige til at presse ud af formen- faste forme duer ikke, men plastickrus kan også bruges. Sammen med de små fedtbolde har jeg hængt æbler, tørret frugt og et havreneg op. Alt sammen pynter i haven og tiltrækker søde små fugle. Nu skal jeg så bare lige lære at sætte frisk vand ud hver dag..
4 kommentarer:
Hvor er det dejligt at se, som du kræser for fuglene - jeg håber, du får mange smukke arter at kigge på!
Madame, udvalget er endnu ikke så stort- mest lidt gråspurve og et par meget frække solsorte, men mon ikke det kommer med tiden. Noget har hvertfald også været her og stjæle den fedtkrans der hang på det ene fuglehus, men det er nok noget der er lidt større end en fugl...
Sikke nogle fine "kager" jeres fugle får serveret. Jeg har ikke fået fuglehus endnu, og har smidt en del ud på græsset, men de små fugle ser det ikke rigtigt der. Kun brødstykker som blir spist af mågerne. Jeg skal også ha fixet noget så jeg kan fodre næste sommer. Og højt oppe, så mine misser ikke tror jeg serverer lækkerier for dem!!!! Vi skulle nødigt lave en henrettelsesplads!
Tante Sød, jeg har haft besøg af kragerne, der simpelthen binder knuderne op til de små kranse og tager dem med! Sikke nogle bøller..
Frede kan ikke rigtigt hoppe- måske balancen er røget med halen, så her er fuglene i sikkerhed- men han ligger gerne og lurer på dem..
Send en kommentar