Sider

onsdag den 2. januar 2013

Langtidshævede morgenboller med valset rug og gulerod

 Hanne fra Skærtoft Mølle kontaktede mig for noget tid siden for at høre, om jeg ville prøve devalsede ruggryn. Det ville jeg selvfølgeligt gerne og planen var, at der skulle bages en masse boller. Meen, det var lige før jeg glemte det, for de er virkeligt gode i min hjemmelavede müesli! Så nu hvor poserne er ved at være tomme måtte jeg lige komme igang. Det var nu ogå godt, at jeg gjorde, for der kom nogle rigtigt lækre, bløde og lidt seje boller ud af det. Perfekte til morgenmad, men også til en god frokost!
Jeg lavede den lidt på slump, så jeg ved ikke helt hvor meget hvedemel der skal til, men dejen skal ende som en fast, tyk og klistret dej. Den skal nok helst røres på en røremaskine.


Langtidshævede morgenboller med valset rug og gulerod (10 stk.)
10 g. gær
6 dl. koldt vand
½ spsk. groft salt
2½ dl. valsede ruggryn
1½ dl. svedjerugmel
2 gulerødder, groftrevne
hvedemel

Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt salt, ruggryn, rugel og gulerødder. Rør det godt sammen.

Tilsæt hvedemelet lidt af gangen til du har en fast, tyk og ret klistret dej.
Dæk skålen med husholdningsfilm og stil den på køl natten over.
Sæt 10 boller på bageplader med bagepapir. Enten med 2 spiseskeer døbt i vand eller hænderne dyppet i vand. Flad dem en smule ud og drys med valsede ruggryn.

Lad dem efterhæve mens ovnen varmes op til 250 grader. Sæt bollerne i ovnen og sku ned til 220 grader. Bag dem i ca. 15 min. De skal lyde hule når du banker dem på bunden.
Lad dem køle helt af på en rist.


6 kommentarer:

Kristine (CookieCrumble) sagde ...

Orh hvor lyder det lækkert ! Elsker langtidshævede brød - de bliver bare lækre og luftige, men på en sprød og sej måde. Uhm!

MissMuffin sagde ...

Kristine, de blev rigtig gode. Ik sprøde, men Kristian foretrækker også at de er lidt bløde. Har lige spist den sidste med ost, kyllingpålæg og avocado. MUMS!

louiogbearnaisen sagde ...

Uhm, de ser mægtig lækre ud (: Er kommet helt bagefter i brødbagningen hen over julen, men nu skal jeg vist igang. Især når du lokker med lækkert langtidshævet brød :)

MissMuffin sagde ...

Louise, de blev også gode. De der ruggryn holder hvertfald godt på fugten, så der var saftige boller i flere dage. Langtidshævning er super lækkert- og heldigvis også for de dovne:)

Nynne sagde ...

Har lige sat en portion over til imorgen tidlig! Glæder mig til at smage dem.. yummy.

MissMuffin sagde ...

Nynne, det var dog fornuftigt:)
Jeg håber, at de bliver lige så gode som mine:)