lørdag den 19. januar 2013

Saltstykker

Disse boller bagte jeg som tilbehør til en omgang kyllingesalat.
Det har den helt rigtige sejhed og den saltede skorpe gør bollerne rigtigt gode som kuvertbrød. Samtidig er de super nemme at lave, men selvfølgeligt ikke vildt sunde med al den hvedemel:) Det er oplagt at lave en større portion og forme dem som flutes, for de har den helt perfekte sejhed til den slags.
Jeg brugte Pink Himalyasalt fra Santa Maria, da det er så fint med de lyserøde krystaller. Ok, man kan ikke se det på bollerne, men det ser fint ud i krukken:)

Saltstykker (6-8 stk.)
15 g. gær
4 dl. koldt vand
1 spsk. olivenolie
½ spsk. groft salt
ca. 350-400 g. hevdemel
himalayasalt til drys

Rør gæren ud i vandet. Tilsæt salt og olie.
Tilsæt melet lidt af gangen og ælt til den sej, elastisk og let klistret dej- det gøres nemmest på røremaskine. Ælt dejen rigtig godt, gerne 6-7 min. på medium hastighed.
Kom dejen i en skål smurt med olie og dæk den til med husholdningsfilm. Lad den hæve natten over på køl.
Næste dag vendes dejen ud på en meldrysset flade og deles i 6-8 stykker uden at ælte dejen.
Placer stykkerne på en bageplade med bagepapir.
Drys hvert stykke med lidt salt.
Lad dem hæve tildækket til ovnen er varmet op til 250 grader.
Sæt bollerne i ovnen og skru så ned på 220 grader.
Bag bollerne i ca. 12-15 min til de lyder hule og sprøde når du banker på dem.
Lad dem køle helt af på en rist.




2 kommentarer:

A + K = ♥ sagde ...

Hvor ser de lækre ud.
Får helt lyst til komme igang med weekendens bageprojekt, når jeg ser dit indlæg (:

- Kit

MissMuffin sagde ...

Kit, det er godt jeg kan få nogen igang, for jeg har godt nok selv været alt for sløv idag:)