torsdag den 25. april 2013

Sover Dolly på ryggen?

Ja, det gør hun faktisk:)
Ej, her er lille, søde Dolly:)

Dolly er en lille, forsigtig dame, der er helt vild med at blive nusset og sidde i skødet- men ikke alt for længe, for med den pels bliver det hurtigt lidt varmt.
Der er ikke mange lyde i hende, kun lidt snorkeri. Hun gør ikke og hun siger ikke andre lyde. Emma snakkede og gøede jo temmeligt meget, så hende her er helt anderledes stille. Ikke at det gør noget:)
Godbidder er hun helt vild med og det der med at tigge, det er hun ret sej til:) Har hun fået noget ekstra godt, så gennemsøger hun hele huset, for sæt nu der var mere et eller andet sted.
Generelt er hun ret nysgerrig og kigger gerne op på borde, skabe, trappetrin osv. om der gemmer sig noget interessant. Alt undersøges:)
Dolly er ret hurtigt blevet en rigtig sofa-hund, på trods af at hun ikke er vandt til at måtte komme i møblerne. Konceptet sofa har hun virkeligt taget til sig!
Selvom hun er vild med at putte, så er hun også en ernergisk lille dame, meget elegant og meget god til at stå på bagben hvis der er noget interessant.
Kameraet er hun ikke så vild med, eller hun er ikke bange for det, men så snart jeg stikker det tæt på skal hun lige snuse til det, så det er svært at tage gode billeder. Det skal hun nu nok lære:)
Ja, hun skal jo også lige have en chance for at falde til, for det har da været en stor omvæltning for sådan en lille hund!
Ja, alt er ikke gået så nemt som håbet med Dolly.
Allerede efter 2 dage opdagede jeg der var noget galt med Dolly og det tydede på underlivsbetændelse. En undersøgelse hos dyrlægen bekræftede mistanken, men hun skulle først lige scannes for at se hvor betændelsen sad.
Da dyrlægen ringer igår, så synes jeg nok han lyder lidt sjov.
Dolly har ikke underlivsbetændelse. Dolly er drægtig!

Det er virkeligt noget rod, for vi har ikke lige drømt om hundehvalpe. Slet ikke de pekingeser-chihuahua-blandinger, som det højst sandsynligt er. Så vi skal lige ha fundet ud af hvad vi gør! Dolly vil vi ikke af med og med hensyn til hvalpene skal vi skynde os hvis vi skal nå at gøre noget... Jeg synes godt nok, at jeg er noget uheldig for tiden!

12 kommentarer:

Louise sagde ...

Stort tillykke med Dolly, havde slet ikke set i havde fået en ny hund....uha små hvalp, er nu sikker på i godt kan komme af med dem, så smuk som hun er, kan det ikke blive andet end smukke hvalpe... men det er også et kæmpe arbejde. kan godt forstå i tænker jer om. ha en dejlig dag

Maria sagde ...

MissMuffin, tillykke med Dolly, hun lyder som et rigtig godt bekendtskab og jeg glæder mig til at følge hende på bloggen. Men det med hvalpene - jamen altså. Hold nu op. Kan godt forstå dine overvejelser, det bliver godt nok et kæmpe arbejde og dyrt bliver det da også. Har de tidligere ejere ikke et ansvar? Og hvem dælen er kavaleren?

Janne Jacobsen sagde ...

Jeg har stort set altid haft hund. Den jeg har nu, fik fjernet livmoderen for et par år siden pga. betændelse og søsteren fik jeg aflivet her op til jul af samme årsag.
En af de foregående hunde blev ved et uheld parret og vi valgte dengang at få fjernet livmoderen ved samme lejlighed, så vi ikke senere løb ind i disse problemer med underlivsbetændelse og cancer. Og vi vidste, at vi ikke ønskede at få hvalpe på hende.
Ting jeg synes du skal tage med i dine overvejelser.
- men har I tid og mod på hvalpe, er det jo en fantastisk oplevelse.
I hvert tillykke med hende - hun er så sød.

MissMuffin sagde ...

Louise, i hentede hende i lørdags:)
Det er jo lige det- der er mange søde chihuahua-krydsninger til salg på nettet nu og der ser ikke ud til at være den store interesse for dem. Jeg har heller ikke selv interesse i blaningshunde hvis jeg skulle ud og købe ny hund..

Maria, tak:) Hun er rigtig sød, så vi glæder os til at lære hende endnu bedre at kende.
Faderen er sælgers chihuahua, så de vil blive blandinger. Jo, hun har et ansvar tilsvarende købeloven og har tilbudt at tage Dolly igen, men det ser vi ikke som en løsning.

Janne, Emma døjede jo også, men var blevet for gammel til at blive steriliseret da jeg overtog hende.Det er en værre døje ed løbetid og betændelse, så skal man ikke have hvalpe, er det mest fornuftige at få dem steriliseret. Planen er også, at Dolly skal steriliseres når hun engang er faldet ordenligt til- havde det været underlivsbetændelse igår var hun også blevet steriliseret. Dolly er desværre så langt henne, at det ikke er muligt at få fjernet livmoderen sammen med aborten pga. den øgede blodforsyning til livmoderen..
Så nu må vi se hvad vi gør..

Camilla sagde ...

Årh, for pokker!

Endnu engang tillykke med hende, hvor er hun bare KÆR. Jeg er sikker på, at hun nok skal blive vant til kameraet på et tidspunkt :o) Jeg glæder mig meget til at møde hende!

I har altså godt nok været lidt uheldige på det sidste, så det MÅ da snart vende?!? Jeg har desværre ikke noget godt råd til hvad I skal gøre, men jeg kan godt forstå, at I heller ikke vil af med hende igen, når I nu lige har fået hende :o( Jeg ville såmænd gerne være aftager på en af hvalpene, meeen jeg er ikke sikker på, at min kære mand er helt enig.

Helle (LoquaciousLily) sagde ...

Sikke da en overraskelse, selvom I nok gerne ville have været den foruden. Jeg kan ikke lade være med at tænke på om sælger allerede vidste det inden i overtog hende, men det er selvfølgelig ikke til at vide. Uanset hvad, så er det godt nok uheldigt, og jeg forstår også godt din bekymring ift. blandingshunde, for selvom de uden tvivl vil være søde, så skal man jo også have dem afsat, og der er også meget arbejde i hvalpeopdræt. Uanset hvad, så håber jeg at der snart kommer lidt mere held i jeres retning! :)

Cool Design Shelties sagde ...

Hej MissMuffin

Har gennem længere tid læst fulgt din blog og er super glad for alle dine opskrifter! Er ikke så flink til at komme med kommentar, men synes vældig godt om din blog og læser den altid når der kommer nyt til :)

Gør mig ondt med din gamle hund, men desværre har vi dem jo kun til låns!

Og så et kæmpe stort tillykke med Dolly, hun ser ud som en rigtig sød vovse :)

Hvis jeg var dig så ville jeg skynde mig ned og få en abortsprøjte og en god gang pensillin til hende! Det er super svært at finde gode hjem til hundehvalpe i øjeblikket! Jeg har sommetider et enkelt kuld hvalpe på mine egne hunde og det sidste kuld her tog det næsten 1 år inden jeg havde fået fundet gode hjem til 4 hvalpe!!!!!! Derudover så er det et kæmpe arbejde at have et kuld hvalpe det er nærmest 24/7 i de første 8 uger inden de må rejse hjemmefra foruden udgifterne til dem er voldsomme, hvis man vil dem det bedste og det vil man jo helst og ikke bare springe over hvor gæret er lavest som de gør på diverse hvalpefabrikker og hundehandlere!! Har man ikke fundet gode hjem til dem når de er 8 uger så ligger der et kæmpe arbejde foran en for man skal jo have disse hvalpe ud i det virkelig samfund, så de kan blive harmoniske hvalpe hos dem der ender med at købe dem!

Der er mange der ikke ved, at selv om man kun laver et enkelt kuld blandingshvalpe eller race rene for den sags skyld, så skal man stadig give 2 års garanti på disse hvalpe.....hundehvalpe de hører ind under købeloven og man skal give en garanti som havde det været et TV eller et køleskab man solgte!

Men jeg skal ikke og vil ikke blande mig i hvad du/I gør.....kan kun fortælle dig hvad jeg ville gøre og hvad det indebærer at få hvalpe på sin tæve!

Ser frem til at læse om spændende opskrifter og om Dollys liv her på din blog. Ha' en rigtig god Stor Bededags ferie :)

Hilsner fra
Bente og hendes vovser

MissMuffin sagde ...

Camilla, det må da snart vende?! Fatter det ikke, jeg må virkeligt ha generet Universet!
Tror heller ikke din mand vil tage imod den ide med særlig stor begejstring:)

Helle, det er jeg helt sikker på, at hun ikke gjorde, for hun er opdrætter og har valgt at komme af med Dolly fordi hun troede, at hun var steril. Så det er jeg sikker på:) Men ja, det er et stort arbejde med hvalpe, både for Dolly og for os, så det er en dum situation..

Bente, mange tak for de søde ord:)
Ja, det er ikke sådan lige til med hvalpe. Min mor har opdrættet Shar Pei, så jeg ved godt hvad jeg går ind til. Det du beskriver, det er også lidt det jeg er bange for kan ske. Der er så mange blandinger til salg, så de bliver nok svære at komme af med. Desuden vil jeg nok også være ret streng med hvem jeg sælger til, så det ville nok ikke gøre det bedre. Kristian frygter vidst også, at jeg vil beholde dem allesammen, haha:)

Linebinevaskemaskine sagde ...

Hun er altså en cutie pie :) jeg glæder og til at møde hende når er faldet til og kommet på dupperne. Måske hun endda kan sammen med Pixi ;)

Hold op en overraskelse! ehm jeg er spændt på hvad i ender med at beslutte jer. Du er da ihvertfald ret velinformeret!

CakeCrazy sagde ...

Hvor er hun sød!

Hvis sælger er opdrætter, kan hun så ikke overtage hvalpene?

MissMuffin sagde ...

Line, hun er vandt til andre hunde, men har vidst ikke den store interesse i dem. Men nu må vi se når hun falder til, måske hun vil blive glad for en legekammerat:)

CakeCrazy, det er ikke en særlig god løsning og vil vidst også blive karakteriseret som hundehandel, hvilket jeg på ingen måde er interesseret i:)

Finurligheden sagde ...

Hvordan går det med søde Dolly?