mandag den 27. april 2009

Hjemmebagte pitabrød..

Idag ville jeg gøre Hanne kunsten efter og bage flotte pitabrød som hendes, men mine blev desværre ikke lige så flotte.! Måske fordi jeg brugte groft mel? De hævede hvertfald ikke så meget som jeg havde håbet...
De smagte dog rigtigt godt, og det betyder at det er slut med at købe tørre og seje pitabrød i supermarkederne i fremtiden!
Jeg brugte en opskrift fra "Varm på brød og lun på boller" som jeg fik af søde mormor og morfar i fødselsdagsgave.
Opskriften siger 450 g mel af valgfri type, men jeg brugte kun ca 400 g.

Pitabrød(8 stk.)

200 g hvedemel
100 g durum
100 g grahamsmel
3 dl vand
25 g gær
1 tsk salt

Rør gæret ud i vandet, og tilsæt mel og salt.
Ælt til dejen slipper skålen kanter og lad den hvile 15 min.
Del dejen i 8 stykker og tril dem til boller.
Rul hver bolle flad med en kagerulle- ca 2 cm.
Kom dem på en bageplade med bagepapir og lad efterhæve ½-1 time, til de er flotte og luftige.
Bages ved 250 grader i ca 8 min.

Vi fik salat, kolde grillede kartofler, tzatiki og tun til, rigtig lækkert!

2 kommentarer:

Hanne K's verden sagde ...

Hej:o)
Jeg synes nu, at dine brød ser fine ud. Men jeg tror, at du har ret i, at den grove mel kan spille ind på resultatet.
Det vigtigste er dog smagen! Du har ret - det er bare en hel anden oplevelse end de der tørre vacuum-nogen.
Kh Hanne
Ps. Forresten da nogle gode gaver, som du fik. Jeg glæder mig til at høre mere om dit is-eventyr. Måske du kan finde på opskrifter, som udkonkurrerer Paradisis. Og som gør, at vi som bor i det mørke midtjylland kan få en god isoplevelse herhjemme.

MissMuffin sagde ...

Dine er bare så fine, de ligner små pruttepuder:)
Grahamsmelet er hvertfald ikke lige så luftigt, men de smager skønt og fylder godt i maven!

Jeg har godt nok overvejet om jeg skulle få et fritidsjob dernede, bare sån for at lure dem tricksene af, haha!
Imorgen henter jeg en bog om at lave sin egen is, og så skal jeg rigtig lege i weekenden:)