lørdag den 24. april 2010

Panna cotta med passionfrugt..

Har da helt glemt at blogge og den dessert vi fik til min fødselsdag!
Desserten var panna cotta efter Annes opskrift og det må siges, at den vakte stor begejstring hos selv Pap, som ikke normalt er særligt glad for desserter, så det er en vinder:)
Jeg valgte at servere den i skålene, for da jeg vendte dem ud faldte de noget sammen- ved ikke om det har været køreturen op til mormor der har rystet dem lidt i stykker:)
Helt sikkert en dessert jeg vil lave igen, for den smagte rigtig dejligt sammen med den syrlige passionfrugt.

Panna cotta (4-5 portioner)
½ liter piskefløde
1 hel vaniljestang
50 g sukker
lidt fintrevet citronskal
2 blade husblas
2-3 passionfrugter

Flæk vaniljestangen og skrab vaniljekornene ud. Mas dem evt sammen med en smule af sukkeret, så fordeler det sig bedre.
Kom vaniljekorn, de tomme vaniljestænger, fløde, sukker og citronskal i en lille gryde og kog det op.
Når det koger tages det af varmen igen.
Udblød husblasen i en smule koldt vand, knug det og rør det i den varme fløde.
Sigt flødeblandingen gennem en fintmasket si og kom den på portionsglas.
Skal stå på køl 3-4 timer inden servering.

6 kommentarer:

Linebinevaskemaskine sagde ...

umm den ser god ser bare god ud :) jeg har endnu tilgode at smage på sådan en

MissMuffin sagde ...

Jeg har heller aldrig prøvet det før nu, men den enkle ingrediensliste og nemme fremgangsmåde trak, for jeg er lidt doven i køkkenet for tiden..
Prøv den endeligt, det smager rigtig dejligt!

Piskeriset sagde ...

Der må være noget galt. Jeg har da ikke modtaget en smagsprøve med brevdue? :-D

Men bortset fra det ser den aldeles skøn ud :-)

Hanne K's verden sagde ...

Jeg elsker Panna Cotta - så kan godt forstå at din version med passionsfrugt vakte lykke.

MissMuffin sagde ...

Altså Piskeris, læser du ikke aviser?
Lige nøjagtig Nørresundby ligger i en askezone 1, så her er total forbud mod at sende noget som helst der kan flyve afsted- det var helt slemt i torsdags:)
Ellers så havde du jo selvfølgeligt fået smagsprøver tilsendt:)

Hanne, det smagte virkeligt også overraskende lækkert til at være så enkel en dessert...
Her kan alle være med- både i sværhedgrad og pengepungen:)

Piskeriset sagde ...

Hov for den da! Nej, så er det jo logisk nok. My mistake ;-)