onsdag den 9. juni 2010

Lasange med ricotta og spinat...

Lise har været her idag og det har bar været en super skøn aften!
Jeg fik brugt lidt tid i køkkenet i eftermiddag og det må jeg sige, at jeg nød!
Vi fik denne lækre lasange med spinat og ricotta, som selv kræsne og grøntsags-forskrækkede Lise kan lide. Vi fik avocado-tomatsalat, tzatiki og hvidligsflutes til.
Opskriften er fra denne herlige side, hvor også øverste billede er fra- så så min lasange sjovt nok ikke ud.)
Jeg har redigeret lidt i opskriften, men her kommer den som jeg har lavet den.
Den er ret omstændig at lave, især når man selv griller peberfrugter og laver mornaysaucen, men begge dele kan nu købes i supermarkederne.

Lasange med ricotta og spinat (4 pers)
250 g friske spinatblade

250 g ricotta
1 stor squash i tynde skiver
2 flækkede, udkernede grillede, flåede røde peberfrugter
1 tomat i skiver
9 lasagneplader
salt, peber, olivenolie


Tomatsauce:
2 store, hakkede løg
2 fed knust hvidløg
1 stor, groftreven gulerod
l spsk revet citronskal
2 dåser hakkede, flåede tomater
1-2 spsk frishakket basilikum
salt, peber, lidt sukker

Morneysauce:
25 g smør
25 mel
4 - 5 dl mælk
75 g friskreven emmentaler eller parmesan.
Salt, peber og reven muskatnød


Bruges der frisk spinat dampes det kort, til det falder lidt sammen og væsken knuges ud.
Frossen spinat tøes op og knuges fri fra væde.
Bland spinaten med ricotta, sat og peber.
Tomatsauce:
Sauter løg og hvidløg i olie, til de bliver bløde, men ikke tager farve.
Kom citronskal og tomater ved og lad saucen snurre tyk under omrøring- fjern evt. lidt af væden. 
Smag godt til med salt, peber, basilikum og sukker.
Morneysauce:
Smelt smørret uden at det tager farve.
Rør melet i og tisæt hurtigt mælken.
Ko saucen op under omrøring til den bliver tyk og tilsæt osten.
Smag til.
Læg 3 lasagneplader i bunden af et smurt ovnfast fad .
Kom halvdelen af tomatsaucen, 1/3 af mornaysaucen, peberfrugt og squash ovenpå og derefter 3 lasangeplader.
Kom spinatblandingen herover sammen med evt. resterende peberfrugter og squash.

Km resten af tomatsauven, 1/3 af mornaysaucen og derefter 3 lansangeplader over.
Slut med et lag lasagneplader og resten af morneysaucen på toppen.
Drys med lidt ost og kom tomatskiverne op sammen med et par blade basilikum.
Lad gerne lasagnen trække en halv times tid, før den bages ved 200° i ca. 45 minutter.

4 kommentarer:

Mette Lykke sagde ...

Det lyder godt, jeg for helt lyst til lave lasange i morgen, en god stor en så der er til to dage..

Simone sagde ...

Endnu engang har du gjort mig skrup sulten!:)
Tak for en inspirerende side:)

/Simone/fashionmanifest

Vibeke sagde ...

Det er sørme længe siden, at jeg har lavet Lasagne, det skal vist på min "to do list", den du har lavet, ser dejlig ud!
Knus
Vibeke

MissMuffin sagde ...

Mette, denne her er der også til idag af, så det er dejligt nemt på en lang torsdag:)
Knus

Simone, det var et dumt tidspunkt at blive sulten på:P
Du må i køkkenet!
Knus

Vibeke, lasange er altid et hit. Jeg er blevet helt forfalden til grøntsagslasange, det er så godt..