Vi har haft en rigtig dejlig dag sammen med Lotte og Carsten, hvor vi hver især har gjort hvad vi er gode til: Lotte og mig har shoppet lidt og Carsten og Kristian har spillet playstation og set VM:)
Jeg serverede pizza i forskellige varianter og Carsten havde så lavet denne helt fantastiske kage, som jeg heldigvis fik opskriften på:)
Den er bragt i en af Frederikshavns lokalaviser og stammer fra Anne-Mad i Frederikshavn, som er en cateringfirma, der især er berømt på disse kanter for deres helt fantastiske kagebord:)
Og den er også helt fantastisk, serveret med søde danske jordbær og hyldeblomstsaft i glasset:) Uhm...
Mandellagkage med hinbærskum
Bund:
200 g blendende mandler
6 æggehvider
200 g sukker
Fyld:
3 dl piskefløde
200 g hindbær
lidt flormelis
Pisk hviderne stive sammen med sukker til sej marengs.
Vend forsigtigt de blendede mandler i.
Fyld massen i 2 smurte tærteforme (lige store) og bag dem ved 180 grader i 30 min.
Lad dem køle af og vend forsigtigt ud af formen.
Pisk fløden stiv og smag til med lidt flormelis.
Mos hindbærrene og sigt dem inden de vendes i flødeskummet.
Kom flødeskummet mellem mandelbundene og server med et drys flormelis.
Tip: Bundene kan helt sikkert laves dagen i forvejen, men husk at de ikke på opbevares på hverken køl eller pakket i plastic. Opbevar dem under et tørt viskestykke i den kolde ovn, så holder de sig fint.
7 kommentarer:
Årh, hvor ser det godt ud! Se, det er en rigtig sommerdessert - mmm :-)
Mums! Det ser lækkert ud ;)
Hold da op den ser lækker ud! Yummy
Rigtig hjertelig velkommen hjem fra Bruxelles turen. Godt at det var en fin tur med diverse lækkerier indlagt ☺
Piskeris, det har du nemlig ret i:)
Rikzen, det var den virkeligt også:)
Camilla, den var mindst lige så lækker som den ser ud:)
Tak Annette, lækkerierne fejlede hvertfald ingen ting- jeg elsker søde sager:)
Øjjjj hvor ser den bare lækker ud !!!
Hyggehygge
Marianne
Det er den også Marianne, kunne sagtens finde på at lave den selv snart igen!
Send en kommentar