søndag den 6. juni 2010

Ta da da... Drivhuset!

Puuh, hvor er sån et saml-selv-drivhus et mareridt!
Kristian brugte hele dagen igår på at samle "skelettet" og idag har vi så hjulpet hinanden med at sætte plader og lister i... Det er hvertfald ikke lige noget, som man bar lige gør på et par timer!
Nu er det samlet og bar rigtig fint (vi snakker ikke om hvor mange dimser vi har i overskud) og jeg glæder mig til, at vi får hentet jord og lagt lidt fliser derinde, så jeg kan flytte tomaterne derud.
Måske en aften her i ugen, hvis vejret bar kunne holde en smule tørt.
Selv idag har der været en smule regn, selvom vejrudsigten intet sagde om det, men heldigvis ikke andet end en smule drypperi- jeg havde bar håbet på endnu en grillaften iaften..
Nu er der ikke mere kolonihave for denne weekend, for jeg skal lige have bagt lidt til iaften og så trænger lejligheden også til en overhaling...

7 kommentarer:

Mig sagde ...

Tillykke !!!

Kan se at det er mangen til vores !! Det var et samle helvede... Vi fik 2 unge fyre til at klare det + fruen´s bror.

Og vi havde mange sorte dimser i overskud, som ingen kunne finde ud af hvad skulle bruges til...

Og nu har det da stået der i 5-6 år og det virker fint !!!!

Glæder mig til at se hvad du få sat i det.

Hyggehygge
Marianne

Deborah sagde ...

Tillykke med det fine drivhus. Jeg nåede aldrig at få et, men jeg nyder, at se dine og andres udfoldelser i havejemed.

Bitten sagde ...

Ih Muff, jeg vil også have et drivhus! Det er så voksent, og jeg misunder dig.

Piskeriset sagde ...

Hvor er I dygtige! Jeg er i hvert fald imponeret :-)

Har du så en lang liste over, hvad der skal være i det?

MissMuffin sagde ...

Marianne, det er dejligt at høre, at det ikke kun er os der har dimser i overskud, haha:)
Kristian var også noget sur undervejs, men det gik da alt sammen- godt vi kun skal have et drivhus, haha...

Deborah, du skal tænke på, at du slipper for at skulle døje med at samle et:)
Jeg glæder mig hvertfald til at se, om jeg kan styre sån et drivhus:)

Haha Bitten, du har ret, det må give 1 voksenpoint til mig:)

Piskeris, det var nu mest Kristian, for jeg er ret dårlig til at læse manualer:)
Ikke rigtig, for har 10 forskellige tomatplanter herhjemme i stuen + melonagurker, og så kan der ikke rigtig være mere derude!
Klemmer nok lige en basilikum ind og måske en almindelig agurk, men så er der også ved at være pladsmangel:)

Lone sagde ...

Ih, jeg får helt lyst til at sådan et drivhus, hvor jeg kunne sætte mig ind i en god stol og læse bøger omgivet af blomster.
Jeg må ha' en snak med husbond :)

Tillykke med jeres. Jeg glæder mig meget til at følge dit videre projekt mht. indhold :)

Det er et bedårende billede af den smukke lupin, du har i et tidligere indlæg.

MissMuffin sagde ...

Lone, hvis du skal lokke husbond, skal du nok ikke fortælle ham om hvor trælst det er at samle:)
Tomaterne er begyndt at visne for mig, så nu skal der lige blive opholdsvejr, så de kan komme i drivhuset..
Lupinen er faktisk den eneste blomst derude- ellers har vi kun ukrudt i blomst, haha...