søndag den 12. september 2010

Efterår..

Nu er det efterår.
Efterår og vinter er ikke lige mig med kulde og regn, men efteråret har også sine fordele:

1: Stearinlys- elsker levende lys og den hygge, det giver.
2: Striktrøjer, tørklæder og mormors hjemmestrikkede sokker kan igen bruges.
3: Det er igen tid til at købe friske blomster hver uge, for det gør jeg ikke om sommeren.
4: Julen nærmer sig!
5: Suppe, rodfrugter og gryderetter er igen på menuen.
6: Det er tid for filmhygge, indendørs sysler, læsning og projekter i lejligheden.
7: En gåtur i blæst og kulde er enormt afstressende og opfriskende- især ved stranden.
8: Der er ikke skarp sol, der afslører støv, nullermænd og dræber potteplanter.
9: Emma går lidt hurtigere end sneglefart, når vi er ude i kulden.
10: Varm solbærsaft og varm kakao.

Kan du tilføje noget?

12 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Jeg synes nu, det er en meget god og fyldestgørende liste, du har lavet :-)

Jeg ville tilføje brætspil og rollespil, for det bruger vi også en del tid på. Derudover har jeg et par syprojekter, som jeg virkelig snart bør få afsluttet, og det er noget lettere at få gjort, når det er mørkt og koldt udenfor :-)

MissMuffin sagde ...

Piskeris, spil er også en god ting på listen, for jeg er vild med at spille Uno:) Haha..
Vi har også mange projekter herhjemme, som nemmere bliver lavet når der ikke er til at være ude: vaske lofterne af, male lofterne i køkken, gang og badeværelse, male spisebordet og måske endda få malet døre og dørkarme, men det er noget af et projekt, så vi må lige se:)

Anna Banana Butterhair sagde ...

Lige præcis! Jeg glæder mig også især til nye retter i køkkenet. Rodfrugter og lækre supper :)

Det er sjovt som man kan glæde sig så meget til sommer, men når så vejret begynder at vende så begynder jeg også at glæde mig til hygge og mørkere tider :D

MissMuffin sagde ...

Anna, jeg vil ikke sige, at jeg glæder mig til kulden og mørket, men man kan ligeså godt få det bedste ud af det:)

K. Gammelby sagde ...

her sad jeg og var lidt efterårsdeprimeret, og så læste jeg dit indlæg....nu sidder jeg faktisk og glæder mig til det - for du har ret! Hver årstid har sine charmer....man skal bare lige få øje på dem. TAK! ;o)

MissMuffin sagde ...

Det var da så lidt Karen:)
Nogle årstider kræver en ekstra indsats for at være positiv, men det er man jo selv herre over:)

Maiken sagde ...

åhr ja... lige mine ord... :O)

Sandra sagde ...

Æblekage-sæson! Ja tak :D Nam!

Sandra sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
MissMuffin sagde ...

Maiken, lidt godt er der heldigvis at finde:)

Sandra, hvordan kunne jeg dog glemme det?!
Sidder ellers og stirrer ud på æbletræet i haven og venter på, at æblerne bliver heelt modne, for de mangler altså det sidste..
Så skal der også produceres æblekage:)

Camilla sagde ...

Tjek, tjek og tjek :o) Sikke en masse dejlige ting du har fået på den liste. Jeg er personligt ikke så meget til sol og varme, og kan nok egentligt bedre lidt når det er lidt køligt. Men jeg synes det er vigtigt at se de positive ting ved alle de forskellige årstider - for heldigvis er der gode ting ved dem alle :o)

knus
Camilla

MissMuffin sagde ...

Camilla, der er jeg mest til sol og varme..
Når foråret kommer bliver jeg nærmest helt lettet, men jeg kan bestemt også godt li efterår og vinter, hvis der bar ikke kommer så meget regn og sne som sidst!