Det er så flot!
Jeg har selvfølgeligt ikke været så smart, at jeg fik taget før-billeder, men dørene var bare grimme og træ-farvede, det var loftet også og så stod der et overfyldt skostativ langs væggen.
Vi har fået sat 6 skoskabe fra Ikea op til alle vores sko, et par stænger bag på døren til kasketter osv. og så nogle flere knager.
Vi havde dog ikke skruer til dem alle, så de kommer først lige op her når vi får købt de rigtige.
De gamle knager har fået lov at blive siddende for at undgå huller, mens de nye er en blanding af alle mulige forskellige, der skal sættes op sån lidt forskudt.
Det synes jeg ser rigtig fint ud i en ellers lidt kedelig entre.
Projektet med at male dørene er noget større end jeg forventede, så der mangler stadig at blive malet 2½ dør og alle fodlisterne inden vi er færdige, men det bliver først når der igen er tid.
Eftermiddagen er brugt på rengøring og vasketøj, men jeg mangler stadig lige at støvsuge.
Jeg skal bar li ta mig sammen:)
8 kommentarer:
Wauw - det ser virkelig godt ud! Det er slet ikke til at se, at det er den samme entre! Det er egentlig utroligt hvad en omgang maling kan gøre :o)
knus
Camilla
Rigtig fint arbejde - husk at klappe jer selv på skulderen :-)
Hold nu op, hvor har det bare pyntet med malingen søde. Den ser jo pludselig meget større ud :-) virkelig godt. Kan godt følge dig i din "ny-følelse" i det, for duften af maling gør også altid sit :-)
Hvor er det blevet fint og lyst :) Og så er det skønt når der kommer orden på tingene derhjemme :)
Tak Camilla- du har jo også set den "live", så du ved hvor mørk og trist den var før..
Lidt hvid maling kan godt lave små mirakler..
Tak Piskeris, vi er også svært tilfredse med os selv:)
Kristine, den ser nemlig større ud!
Jeg elsker når der dufter af maling og nye møbler:)
Malene, jeg elsker masser af lys og lyse farver:)
Jeg hader rod, så skoskabene har virkeligt gjort noget for ordenen...
Jamen altså - det ser jo bare hamrende godt ud alt sammen;) Kan godt forstå du føler det som nyt, er det jo næsten også, selvom jeg ikk har set før billeder - men kan nogenlunde gætte mig til en mørk entre!
Fed ide til kasketter og lign. Og fede kroge;)
Hvor ser det fint ud og sjov ide med de forskellige gamle knager. En smule maling kan virkelig gøre underværker! Det er bare så pokkers svært at få taget sig sammen til at svinge penslen, men fantastisk når man har fået det gjort :) Kh. MetteSofie
Dorte, når man bor småt, så er det med at tænke kreativt:)
Der bliver selvfølgeligt huller i døren, men når ens udlejer er farmor, så gør den slags ikke så meget.
Stænger og kroge er fra Ikea og er så billige, at de selvfølgeligt bare følger med lejligheden når vi engang flytter..
Mette Sofie, jeg synes også at det er en sjov ide. Jeg elsker knager med gammelt look og nu kan jeg få en af hver, haha!
Det er et stort og langsomt arbejde at male døre.
Det tager lige så lang tid at grunde og male 2 døre, som det tog os at male stue og soveværelse for nogle måneder siden!
Send en kommentar