fredag den 21. september 2012

Æblecupcakes med karamel

 
 Pigerne fra min gruppe er nogle værre kage-grise, så jeg benyttede søndagen til at bage disse cupcakes fra "Macarons, Cupcakes, Popcakes og andre søde sager" af Mia Öhrn.
Det er virkeligt en skøn bog, som fåes til rigtig billige penge for tiden. Føtex havde den til 80 kr. den anden dag og det er den virkeligt værd!
Kagerne smager fint og sødt, men hænger desværre noget fast i formene pga. den klistrede karamel, men godt smager de. Også med en lille klat flødeskum med vanilje på toppen:)
Jeg har købt karamellerne i Føtex ved deres bland-selv, så de skulle være nemme at opstøve.

Æblecupcakes med karamel (10 stk.)
3 æg
1½ dl. sukker
1 vaniljestang
3 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
½ tsk. natron
1 knsp. salt
100 g. smeltet smør
1½ dl. mælk
1 tsk. kanel
1 stort æble
6-8 fudgekarameller (bløde karameller)

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Bland den godt sammen med lidt af sukkeret.
Pisk al sukkeret med æg, til det er lyst og luftigt.
Bland mel, salt, kanel, natron og bagepulver.
Kom det i æggeblandingen sammen med mælk og smør. Pisk til dejen netop er ensartet.
Skræl æblet og skær ddet i små tern. Skær også karamellerne i små tern.
Vend æblestykker og karamel i dejen.
Fordel dejen i 10 muffinsforme.
Bag dem i ca. 20 min ved 175 grader.
Lad dem køle helt af på en bagerist inden du evt. topper dem med flødeskum eller vaniljecreme.

11 kommentarer:

Pernille sagde ...

Mm hvor er de fine!

Jeg købt faktisk selv samme bog igår i Netto til en flad 50'er! Den er rigtig fin og et købt køb!

MissMuffin sagde ...

Pernille, den er et super godt køb- jeg er hvertfald meget glad for min:)

Det Stormske Køkken sagde ...

De ser lækre ud! Så godt bogen i Nettoreklamen og den ser smuk ud - måske man skulle overveje et smut i Netto eller Føtex :)

MissMuffin sagde ...

Rebelsig, den er rigtig fin. Jeg er hvertfald glad for den, så den får min varmeste anbefaling:)

Camilla sagde ...

Mmmmm - de ser SKØNNE ud, og så må de jo være ret sunde når der er æble i ;o)

MissMuffin sagde ...

Camilla, det tror jeg også, at de er:)

Agnethe - about a girl sagde ...

Uhmmm hvor lækkert! De er super fine og den opskrift ryger lige i inspirationsmappen - mine forældre er nemlig VILDE med karamel og æbler, så mon ikke dette kunne blive en herlig gave til dem :D

Tante Sød..og den sure øko-citron... sagde ...

øj mand, det lyder labert med æble og karamel....

Miaskageside sagde ...

Hvor ser de gode ud :)

Hvor har du købt de fine forme? :)

Piskeriset sagde ...

Lyder bestemt som en dejlig kombination :-)
Nu får jeg lyst til at bage cupcakes!

MissMuffin sagde ...

Agnethe, så har du da hvertfald en pskrift på lager hvis du får brug for at fedte lidt:)

Tante Sød, de var også gode, søde og klistrede:)

Mia, formene er købt i Netto for efterhånden noget tid siden. De er fine, men ikke supergode hvis det kan være noget trøst:)

Piskeriset, gør det:)