Nu kommer der altså lige en test mere, for jeg er ramt af en omgang influenza og dette indlæg lå færdigt på computeren, så det er hvad jeg kan overskue:)
Det er efterhånden ved at være flere år siden, at jeg sidst har prøvet en brødblanding og minderne var ikke positive. Da vi tog i sommerhus købte jeg dog denne blanding fra Urtekram, for det ville være nemt lige at ordne. Det fik jeg så ikke, men da jeg var tømmermændsramt en søndag greb jeg ud efter posen, for fantasien var ikke andet.
Det var ganske nemt og der kom nogle ganske fine, lyserøde boller ud af det på ingen tid.
Jeg tror godt, at jeg kunne finde på at bruge en af brødblandingerne en anden gang, men det er for dyrt med 25-30 kr. for sån en pose her hvis de skulle være hver uge.
Hvordan har I det med de færdige kagemix og brødblandinger- bruger i dem?
Jeg tør godt give denne brødblanding hele 5 ud af 6 stjerner.
Det nemt, hurtigt og smager godt, men jeg synes det er for dyrt! Og så var de allerede tørre og kedelige tirsdag morgen.
5 kommentarer:
Har aldrig prøvet Urtekrams blandinger, men blandingerne fra Finax er rigtig gode. Især den grønne der giver grove boller er super lækker! Og bollerne bliver ikke tørre hurtigt ;)
Normalt er det pap produkter, der kommer ud af disse papkasser, men jeg må alligevel indrømme, at alle vores rugbrød bliver bagt fra en 10 kg brødblanding. Vi køber den af en, som arbejder i køkkenet på en efterskole, og aldrig har jeg fået så gode rugbrød.
Men jo det er dyrt.... men også let, og at have sådan en pose med i sommerhus var da en fremragende ide.
Jeg har det sådan med bageblandinger, at jeg syntes det er lidt snyd, altså det er ikke rigtig hjemmebagt, og man kunne i min verden ligeså godt købe brødes/bollerne færdigbagte.
Jeg har aldrig prøvet urtekramsbrødblandinger, men jeg køber stortset aldrig bageblandinger.
Det skal lige siges at i Irma kan købe nogle virkelig gode bageblandinger. Du hælder vand i en æske, og ryster og ryster og ryster, så tages låget af, dejen hæver og så skal brødet bages og det bliver virkelig godt.
Mht at bollerne bliver tørre er jo fordi de ikke er spækket med konservering :-) jeg fryser altid alt vores brød ned og tager kun det op som skal bruges - på den måde har man altid frisk brød og intet gåt til spilde :-)
mvh maria
http://vanloseblues.blogspot.dk/
Vi er også tilhænger af at lave brød og kager fra "bunden" af - lige undtaget rugbrød. Vi har god erfaring fra AMO`s forskellige rugbrødsblandinger. Vi køber dem, når de er på tilbud. Så vores rugbrød koster kun en brøkdel af hvad vi skal betale hos bageren. Og de er rigtig gode. Vi skærer dem i skiver og pakker dem i poser med 4 skiver i hver. Så har vi altid frisk rugbrød.
Mette, jeg tror godt jeg har set dem:)
Frøskuffen, sån har jeg det også lidt. For mig er det det samme som at købe et Schulstad-brød, hvilket jeg aldrig gør..
Kan se, at rugbrøds-blandingerne generelt er populære og det kan jeg godt forstå, for jeg kan stadig ikke finde ud af at bage ordenligt rugbrød!
I sommerhuset er det nemlig super smart, for de kan også koldhæve natten over:)
Maria, sån har jeg det også:)
Grunden til at bage selv er vel netop for at få den "rene varer" og til billige penge.
Jeg bager selv kun med øko-mel og kerner og mit eget brød bliver ikke så hurtigt tørt som disse boller. Herhjemme synes vi bare, at frosset brød er lidt kedeligt hvis det ikke bliver varmet først, så det synes jeg ikke rigtig duer for mig..
Ninna, det rugbrød der er altså også en svær kunst, for selvom jeg både bager med surdej og jeg ved ikke hvad, så bliver mine rugbrød aldrig gode. Måske jeg skal se om der findes nogle øko-rugbrødsblandinger og så give dem en chance engang imellem. For som det er nu køber vi det nemlig hos bageren..
Send en kommentar