fredag den 1. marts 2013
Chocolate and Coffee Loaf
Den anden dag havde jeg rigtig meget lyst til at bage noget, som kunne komme med ned i Hjerterummet. Jeg havde dog ikke lyst til at handle, så det måtte være efter hvad skabe og skuffer indeholdte, men det måtte heller ikke være for "alternativt", for det plejer ikke at være et hit:)
Så valget faldte på denne chokoladekage med et lille hint af kaffe fra bogen "Cake Days". Det er super nemt lige at røre sammen og passer sig selv den times tid, som det skal i ovnen. Bonus er, at det virkeligt får huset (og dig selv) til at dufte helt fantastisk:)
Den er virkeligt saftig inden i, men får desværre den der tørre skorpe, som jeg ofte synes, at chokoladekager får.
Det kan serveres som det er eller med en lille klat creme fraiche til.
Chocolate and Coffee Loaf
190 g. blødt smør
190 g. brun farin
3 æg
130 g. mel
60 g. kakao
1 tsk. bagepulver
20 ml. kærnemælk
1 spsk. stærk kaffe
Lidt flormelis til pynt
Pisk smør og sukker til det er let og luftigt.
Pisk æggene i et af gangen. Pisk godt imellem hvert æg.
Bland mel, kakao og bagepulver. Bland kærnemælk og kaffe.
Pisk først de tørre ingredienser i dejen og til sidst mælkeblandingen.
Pisk kun til, at dejen netop er ensartet.
Kom dejen i en brødform med bagepapir eller en silikoneform.
Bag det 1 time ved 170 grader.
Lad det køe lidt af i formen inden du vender det ud.
Pynt med lidt flormelis når det er kølet helt af.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Jeg krydser fingre for de frivillige hjælpere og de hjemløse i dag!
Lige et praktisk spørgsmål: Hvordan klarer du at holde mørk farin blødt i posen, EFTER du har taget af den? Jeg lukker posen meget godt, jeg lægger en skive rugbrød oveni - men uanset hvad har jeg næste gang har en sten i posen!
Elsebeth
Poselukker fra IKEA holder min farin frisk,altid ;)
Elsebeth, jeg lukker bare posen og sætter en elastik om. Det virker altid for mig..
Anonym, det kunne jeg godt forestille mig- jeg bruger dem også selv!
Mums siger jeg bare!
Måske vi du kigge forbi mig blog? www.vivalavanilla.blogspot.dk
//Frederikke
Send en kommentar