Efter jeg ikke arbejder i Salling mere er jeg virkeligt begyndt at sætte pris på lørdag morgen. Sammen med fredag aften er det min ynglings-tidspunkter på ugen. Man er træt på den gode måde, tempoet er skruet ned og Olivia rummer fred og idyl.
Mit sovehjerte er blevet lidt bedre så jeg vågner ikke kl. 6 længere, men det slår ikke Kristian og Emmas. Når jeg står op opdager de det knapt og der kan gå længe inden jeg ser dem. Emma nægter mange morgener helt at stå op, men det skyldes vidst, at vi stadig sover på en madras på gulvet, så adgangen til sengen er pludseligt i pekingeser-højde og dyner har altid været hendes svaghed:)
Jeg håber, at mit sovehjerte virker imorgen, for i aften skal jeg over til Lise. Sammen med de andre gymnasie-piger fra Frederikshavn skal vi lave lækker, lækker mad og have lidt hygge-vin. Og drinks. Jeg håber hvertfald på Lises frygteligt gode (og til tider ret stærke) Mojitos:)
Udover lidt vin er mit bidrag desserten, så om ikke så længe skal jeg i køkkenet og hygge med at trylle masser af chokolade, smør og flødeost om til en lille dessert. Ellers skal dagen vidst bare gå med vasketøj, lakering af negle og måske en lille lur, så jeg er klar til at hygge med damerne i aften:)
3 kommentarer:
Jeg er også rigtig stor fan af lørdag morgen. Da jeg studerede arbejde jeg som tjener til langt ud på natten fredag og lørdag og derfor havde jeg aldrig rigtig weekend. Nu ELSKER jeg lørdage uden planer og god tid til at kræse om morgenmaden!
God weekend til dig!
Jeg leder efter arbejde lige nu, så jeg nyder også mine weekender så længe det nu varer. Forhåbenligt ikke så længe, set med de fornuftige briller, men nydes, det skal de hvertfald så længe det er muligt..
I am truly pleased to glance at this webpage posts which contains plenty of useful data, thanks for providing these kinds of information.
my page ... redirected here
Send en kommentar