Det her er en nem og lækker måde at spise svinemørbrad på.
Denne gang lavede jeg den med porrer, gulerødder og persille, men det kan varieres med alle mulige grøntsager og krydderurter. Kål, rodfrugter, svampe og spinat tror jeg især vil være godt.
Vi fik kartoffelmos og lidt dampet broccoli til, men man kan også sagtens bare spise det med et godt stykke brød, ris og en grøn salat.
Jeg synes, at det er svært at finde på noget lækkert aftensmad. Jeg er træt af kål og rodfrugter og længes efter asparges og jordbær.
Hvad skal I have til aftensmad de næste dage?
Svinemørbrad på grøn bund (2 pers.)
1 lille svinemørbrad
2 porrer
3 gulerødder
2 fed hvidløg
1 bdt. persille
1 dl. piskefløde
1 dl. revet ost
salt, peber
Skær porren i tynde ringe.
Skræl guleroden og skær dem i tynde strimler- jeg brugte min tyndskræller.
Kom det i et lille, ildfast fad.
Hak persillen og pres hvidløget. Bland det med fløde, salt og peber. Hæld det over grøntsagerne.
Skør møbraden i skiver og bank dem lidt flade. Krydder med salt og peber.
Brun mørbradskiverne godt af på en pande med olivenolie.
Fordel mørbraden oven på grøntsagerne.
Drys med revet ost.
Bag det hele ved 200 grader i ca. 25-30 min.
8 kommentarer:
Ja, jeg er også ved, at køre sur i vinterens udvalg! I dag står menuen på lammekølle med feta/krydderurte-blanding, fennikel og små kartofler. Og selvfølgelig med en omgang tzatziki.
Louise, det er simpelthen ved at være kedeligt. Vi vil have nye kartofler, asparges, jordbær og ærter! Lam har jeg aldrig lært at spise, men det lyder nu rigtig lækkert og som en rigtig påske-middag:)
Mmm det lyder laekkert med sädan en gang mörbrad :-)
Her stär den pä en selvhenter fra den lokale pizzamand :-)
God päske...
Det lyder rigtig lækkert! Vi har en mørbrad i fryseren, som ville være perfekt til formålet :)
Ved du forresten godt, at man ikke kan kommentere på din blog, hvis man bruger Google Chrome? :(
Annemette, det er heller ikke dårligt med en selvhenter engang imellem:) Vi har et skønt italiensk pizzaria i Aalborg der virkeligt laver nogle fantastiske pizzaer, så der falder vi også i engang imellem..
Line, så er det bare lige at få fat i lidt grønt:)
Nej, det vidste jeg ikke. Jeg har ikke selv slået det fra, så det må være en begrænsning i browseren:( Har dog overvejet helt at lukke for de anonyme kommentarer i en periode, for jeg er ret hårdt ramt af spam for tiden..
Åh, der er intet som en gang gratineret grønsagsflødefad med en eller slags kød, jeg laver det oftest med fisk eller koteletter. Yum! Og så passer det sig selv! Jeghar aldrig lavet det med mørbrad, men det ser godt nok godt ud.
- Anne
Anne, lidt fløde og lidt ost kan gøre meget:)
Det er også lækkert med fisk ja. Det må jeg snart ha lavet igen! Koteletter er jeg ikke så vilde med, med mindre det lige er koteletter i fad:)
Denne opskrift skal prøves
Send en kommentar