Jeg har arvet dette fine lille bord fra min mormor, der ved, at jeg elsker gamle, fine ting.
Det har vel boet hos mig i en del år efterhånden, hvor det bare har fået lov til at være afsyret. Efter vi flyttede ned i Olivia fik det plads ved siden af et andet arvestykke, nemlig det gamle afsyrede karlekammerskab, som Kristian har fået af hans mor. Det blev lige træ-farvet nok til mig, en jeg vidste ikke rigtigt om jeg nænnede, at male det gamle bord. Nu gjorde jeg det og det er bare blevet så fint!
Det er blevet malet i sådan en creme-farve, der matcher stuens andet karlekammerskab. Vi købte et med huset, som sælger ikke selv ville have med. Det lyder måske voldsomt med hele 2 skabe i samme lille stue, men det passer rigtig fint herind. Så kan det ekstra overtøj, duge, stearinlys, playstation, film, vaser osv. blive gemt væk, så det hele ikke roder.
Her ses det andet skab sammen med den flotte plakat fra hagedornhagen. Er nogen interesseret, så har jeg den lille version af samme plakat(str. 42x59 cm.) til salg til 125 kr. Det er halv pris og den kan hentes i Nørresundby. Skal den sendes kommer der lige porto oveni. (SOLGT)
Jeg har investeret i et flot oliventræ, som jeg håber at kunne holde liv i på trods af de begrænsede grønne fingre:)
Det aller-bedste her i Olivia er selvfølgeligt Emma, selvom hun ikke er en ting. Det er bare ikke et rigtigt hjem uden sådan en snorkende hårbolle:) Emma er gammel og vi nyder hvert et øjeblik med hende, for hun kan snart ikke mere. Lige nu har hun det ret godt, men vi ved også af erfaring, at det hurtigt kan vende. Det er ikke andet end en måned siden, at hn tog en overnatning hos dyrlægen igen. Heldigvis er hendes øje helet, så det bliver hvertfald ikke det, der afgør det.
9 kommentarer:
Hvor er det bare blevet fint. Jeg kan godt forstå du synes det blev lidt for meget træ-farve ved siden af hinanden. Det nye resultat er i hvert fald blevet smuukt!
Søde lille Emma. Dejligt at hun har en god periode lige nu. Lad os håbe det bliver ved en laang tid denne gang!!! Giv hende et klap fra mig, og sig til hende, at hun godt kan finde nusse-pelsen frem til på tirsdag ;)
Bordet er godt nok blevet super fint og passer jo perfekt til stolen. Og dejligt at Emma har så gode ejere, at der bliver hygget og nusset om hende i medgang og modgang. :)
Kristine, træ er smukt, men det kan også blive for meget. Kristians mors skab ville også være smukt med en klat maling, men det vil han ikke og det vil også være et kæmpe projekt...
Nusse-pelsen er klar! Hun er utroligt kælen lige for tiden, så du skal nok blive udnyttet:)
Helle, det gør den nemlig. Det er lidt "ferskt", så jeg skal lige have fundet en farvestrålende pude og et eller pænt til at hænge på væggen.
Det gør der, vi elsker den lille hund, så hun er frygteligt forkælet..
Hvor fint! Nu kommer detaljerne også rigtig til deres ret :) åh skønne emma! Jeg skal totalt kramme på hende på tirsdag. Hvis jeg kan komme til for Kristine :P
Line, det må I to selv finde ud af- jeg er sikker på, at Emma er klar:)
Sikke en hyggelig stue :-)
Hvor blev det flot, det lille bord og det pyntede at det blev malet sä det ikke gär i et med skabet ved siden af ;-)
Annemette, tak:)
Stuen er stadig en smule "fersk" for der mangler lige en lampe og lidt til væggene, men det er nok også de to slags ting vi aldrig kan blive enige om og altid er mest muligt uenige om:)
Det ser rigtig hyggeligt ud :)
Og nu kan jeg rigtig ærge mig over, at jeg har haft et lignende bord, men som jeg desværre er gået af med - øv..
Jeanette, det var dumt! Sådan et lille bord kan man altid få brug for og have plads til :)
Send en kommentar