Der sker ikke meget i mit liv for tiden og slet ikke noget der kan vises på bloggen. Stilhed er også godt engang imellem. Fredag er en god dag- både med sine opture og nedture :)
Opture:
- Ynglings-bachelor-makker har også fået job!
- Bachelorprojektet skrider lige så stille og roligt fremad og vi holder tidsplanen godt.
- Ingen planer i weekenden udover julerengøring, jule-oppyntning til julemusik og måske lidt julebageri.
- Kristian har inviteret mig i biffen i næste uge.
- Kageplade til KitchenAid'en er endeligt i hus og jeg er klar til vaniljekranse-bagning!
- Eftermiddagen forsødes med berlinere (min ultimative julefavorit!), nyt boligmagasin og stearinlys.
- Vejret er koldt og friskt, men allervigtigst; der regner ikke!
- Rema1000 har et godt udvalg af glutenfrit brød fra frost og glutenfrie melblandinger, så nu er lageret fyldt op for en stund og gør hverdagen lettere.
Nedture:
- Gamle damer og køkultur er bare nogle gange ikke-eksisterende!
- Det kolde vejr og vinden er hård for mine øjne, så efter cykelturen fra torvet lignede jeg en vaskeægte panda.
- Dolly har fået nyt foder og fiser temmelig slemt!
- Køen til slagteren var helt ud på gaden, så vi må nøjes med kød fra fryseren. Godt for slagteren med alle de mennesker, men skidt for mig at jeg måtte lade flæskestegen ligge.
- Dræberblik og højlydt fnys fra gammel dame, da jeg fik råbt tillykke måske lidt for begejstret i telefonen til bachelormakker, der ringede med de gode nyheder.
Nu lyder det som om jeg hader gamle damer- det gør jeg ikke. Kun nogen af dem :)
3 kommentarer:
Lige mht. Kristians evt. cøliaki. Hvis han skal testes for det, skal han spise "normalt" i 1-2 uger op til prøven, for ellers kan de ikke måle om han er allergisk. Bare hvis I ikke var klar over det. :) Håber I finder ud af det. God weekend.
Kh Ida
Når du har testet din nye kogeplade vil du så ikke gi en update om den er hot eller not? God fredag
Anonym, det har jeg læst mig frem til, men tak fordi du skriver :)
Vi har besluttet os for at få lavet en fødevarertest hos en akupunktør i første omgang..
Anonym, det skal jeg prøve at huske, ellers spørger du bare igen:)
Send en kommentar