tirsdag den 4. november 2014

Anmeldelse; "Tag naturen med hjem" af Pia Krøyer og Christina B. Kjeldsen




Denne smukke bog er landet i min postkasse. Den er ikke en kogebog, men en blanding af opskrifter, indretningstip og aktiviteter, alt sammen med udgangspunkt i naturen.
Bogen er opdelt efter de fire årstider og rummer lidt af det hele i alle årstiderne. En super smuk bog fyldt med mange og gode billeder
Jeg synes måske, at bogen bliver lige overfladisk nok nogle gange, som om at man har regnet med at billederne kan bære bogen alene en del stor af tiden. Jeg kunne godt bruge lidt flere beskrivelser og grundigere gennemgange af ideerne.
Det gør den dog bestemt ikke dårlig, for det er en af de bøger man kan kigge i igen og igen, for der er stadig masser af inspiration at hente og layoutet er så flot. Opskrifterne er også virkeligt lækre og relativt simple at gå til, hvis man selv har mod på at gå ud og samle.
En perfekt gave til en sommerhusejer tænker jeg især den kunne være, for der er sådan lidt sommerhus over den- på den gode måde.
Jeg har selv fundet et par små ideer og opskrifter jeg vil kaste mig ud i når jeg lige synes tiden er til det :)

Ingen kommentarer: