Gulerod, æbler eller squash i dejen gør bollerne meget mere saftige, så brug gerne de kedelige rester fra grøntsagsskuffen eller frugtskålen når du bager.
Sidste weekend var en rigtig morgenmads-weekend! Lørdag spiste jeg morgenmad med min søde bachelor-makker, for vi skulle planlægge fremlæggelse til eksamen. Søndag spiste jeg morgenmad hos min Mormor, så det har været en ret god weekend! Morgenmad er vidst mit ynglings-måltid. Altså lige efter dessert ikke?
En nybagt bolle, friskpresset juice, blødkogte æg, kaffe med mælk, ost og Nutella. Det er altså virkeligt god morgenmad:)
Nu kommer der endnu en opskrift på boller med spelt, men de her blev altså virkeligt gode og saftige:)
Den grov speltmel kan erstattes af alle andre typer groft mel og den sigtede speltmel kan erstattes af sigtemel eller hvedemel, så brug hvad du har.
Speltboller med gulerod og græskarkerner (10 stk.)
4 dl. koldt vand
15 g. gær
2 spsk. olivenolie
1 tsk. groft salt
3 gulerødder, groftrevne
1½ dl. græskarkerner
1½ dl. groft speltmel
sigtet speltmel
Rør gæren ud i vandet og tilsæt olie, salt, gulerødder, græskarkerner og groft speltmel.
Ælt det godt sammen og tilsæt sigtet speltmel til dejen er fast, men stadig ret klistret.
Kom den i en skål og dæk med husholdningsfilm.
Lad den hæve i køleskabet natten over.
Form 10 boller med våde hænder og stil dem på en bageplade med bagepapir.
Lad den efterhæve mens oven varmes op til 220 grader.
Bag dem i 12-15 min. De skal lyde hule og sprøde når du banker let på bunden.
Lad dem køle af på en bagerist i 10 min. inden du spiser dem.
2 kommentarer:
Yummi god opskrift i forhold til min gluten allergi.
Elsker speltboller med lækkert indhold :-)
Maria, spelt indeholder da gluten? Kristian tåler godt gluten, bare ikke hvede :)
Send en kommentar