tirsdag den 7. september 2010

Auberginesalat med fetaost og tomat...

Lækker aftensmad, den langtidsstegte kylling med kartofler og gulerødder er et hit herhjemme...
Selv Emma ligner en lille slagteklar marcipangris med hendes tykke mave og stive ben heroppe i sofaen:)
Salaten skulle være fra et nummer af Boligliv, men efter at jeg ryddede op i mine magasiner i sidste uge kan jeg selvfølgeligt ikke ikke finde det, så det bliver efter fri fantasi!
Det er en rigtig lækker måde at få serveret auberginer på og selv Kristian måtte indrømme, at det ikke var så slemt, som han havde regnet med:)
Auberginer suger en del fedtstof til sig, så læg dem evt. på lidt køkkenrulle inden "tårnene" samles.

Auberginesalat med fetaost og tomat (2 pers)
1 lille aubergine
2-3 modne tomater
100 g fetaost
1 æg
rasp
  frisk basilikum

Skær auberginen i tynde skiver, ca. ½ cm.
Pisk ægget godt sammen og vend aubergineskiverne heri på begge sider og derefter i rasp.
Steg dem på en varm pande i rigeligt med olie til de er gyldne og sprøde.
Skær tomater og feta i skiver.
Stabel aubergineskiver med tomat og feta i et ildfast fad. Start og slut med aubergineskive.
Server med det samme eller lad dem lige få 3 min på ovnens eftervarme, så det hele bliver lunt og lækkert.
Drys med basilikumblade ved servering..

7 kommentarer:

Simone sagde ...

Ej hvor ser det bare lækkert ud!! Og hold K**T du har en god fantasi så:D

Piskeriset sagde ...

Ohlala - det ser lækkert og let ud på samme tid. Fantastisk kombo på en hverdag! Og den der kylling - mums!

MissMuffin sagde ...

Simone, det er oss meget lækkert!
Ved jeg nu ikke om jeg har, for jeg så jo opskriften i sidste uge, så jeg havde da en ide om hvad der skulle gøres og hvad der skulle i:)

Piskeris, det tager ingen tid at lave, så både til hverdag og til gæster vil det være et hit..
Kyllingen var mør og lækker- men krympede meget under stegningen!

Anonym sagde ...

Uhmm, hvor ser det godt ud :-)

Mange hilsner
Birthe

MissMuffin sagde ...

Tak Birthe, det er også lækkert!

LillePil sagde ...

Den kylling ser bare LÆKKER ud, den skal da helt sikkert prøves..
Gode blogs du har forresten..

MissMuffin sagde ...

Tak Lillepil:)
Den kylling er virkeligt lækker, kødet bliver så mørt og saftigt!