søndag den 10. oktober 2010

Blomkålsgratin..

Først li den spændende nyhed, som selvfølgeligt også handler om mad:)
Ligesom flere andre madbloggere er jeg blevet skribent på det nye online madmagasin, som for alvor går i luften d. 15. oktober 2010.
Der er allerede lagt nogle artikler og opskrifter ud på siden for at teste den, men jeg har endnu ikke bidraget.
Jeg glæder mig til at skrive om mad og ikke "kun" om opskrifter, så jeg skal da vidst li til at igang, hvis jeg skal være klar med den første artikel på fredag:)
Nu til aftenens opskrift: Blomkålsgratin..
Må snart til at sluge mine ord om at Kristian er kræsen, for han har ikke snakket om andet end blomkålsgratin og han spiste også med stor fornøjelse.
Normalt er jeg ikke så vild med blomkål, men den her gratin smager virkeligt godt.
Opskriften er fra Arla, men med noget mindre skinke i, for jeg er ikke særligt vild med skinke.
Stod det til mig, skulle der slet ikke ha været noget i, men nu skulle den være som Kristian havde fået den som barn:) Lidt champignon tror jeg ville ha været godt deri...
Spis den med grøn salat eller måske med ristet rugbrød og tomater..

Blomkålsgratin (4 pers)
1 blomkål
100 g skinke i strimler
4 æggehvider
4 æggeblommer
1½ dl hvedemel
3 dl mælk
10 g smør
½ dl rasp
salt, peber, muskatnød

Bring en stor gryde med vand i kog.
Del blomkålet i buketter og kog dem 4 min, så de stadig er lidt sprøde.
Lad dem dryppe af.
Rør mel og halvdelen af mælken sammen i en lille gryde.
Tilsæt resten af mælken og smørret og kog det godt sammen. Tilsæt lidt mere mælk, hvis den bliver for tyk.
Smag til med salt, peber og muskatnød og lad den køle lidt af i en stor skål.
Rør herefter æggeblommerne i en af gangen- rør godt imellem hver gang.
Tilsæt skinken og blomkål.
Pisk æggehviderne helt stive.
Vend først halvdelen i blomkålsblandingen og derefter resten i.
Smør en ildfast skål med smør og drys med en smule rasp godt op af siderne.
Hæld blomkålsblandingen i og drys med rasp på toppen.
Bag gratinen ved 175 grader i ca. 1 time.

Eftersnak:
Gratinen er blevet en klar favorit herhjemme.
Dog laver jeg den aldrig med skinke længere, da jeg ikke bryder mig ret meget om det gummiagtige noget man kan købe.
Nogle gange bruger jeg kun et lille blomkål / ½ blomkål og tilsætter så 200 g. champignoner i skiver, som jeg lige har ristet på en pande i lidt olie. Det smager også fantastisk:)

7 kommentarer:

Simone sagde ...

Tillykke med det nye projekt!:)
Må også lige få prøvet den gratin, for den ser rigtig god ud!:)

MissMuffin sagde ...

Tak Simone:)
Det var den bestemt også, jeg var meget overrasket over hvor godt den faktisk smagte!

Bitten sagde ...

Tillykke med det :) Nu har vi også kun ventet på den gode nyhed hele dagen, haha.
Jeg er faktisk ikke overbevist om, at jeg skal prøve blomkålsgratin, hmm... skal jeg det?

Annette sagde ...

Tillykke med dit nye projekt! :)

MissMuffin sagde ...

Jaa undskyld, ved det godt:)
Selvfølgeligt skal du det, det smager jo rigtig godt og er ret sundt!

Annette, tak skal du ha:)

Malou Klidmoster sagde ...

Wee, vi ses på MadMagasinet :-)

MissMuffin sagde ...

Det gør vi nemlig:) Godt der er nogen "man kender":)