lørdag den 2. oktober 2010

Rødbedesalat med honning og æbleeddike..

 De smukke gule rødbeder og grønkålen fra kassen skulle jo bruges, så på Årstidernes egen hjemmeside fandt jeg denne opskrift.
Jeg var overrasket over, at grønkålen faktisk smagte ret godt i en salat, men jeg må sige, at jeg altså ikke er så vild med kogte rødbeder- de er nu bedst som syltede:)
Jeg tilsatte lidt hakket purløg og nogle pistacienødder, så salaten fik lidt skarphed og ekstra knas.
Serveret sammen med en bøf, ovnkartofler med frisk timian og havsalt og en iskold Corona- det er altså en god øl!

Rødbedesalat med honning og æbleeddike (2-3 pers)
500 g rødbede (ca. 2 stk)
½ dl æbleddike
½ dl honning
1 bakke finthakket grønkål
2 spsk hakket purløg
1/4 dl afskallede pistacienødder

Rengør rødbederne rigtig godt og kog dem med skræl til de er møre- det tog noget tid med sån et par knolde som dem jeg brugte.
Når rødbederne er kogte smuttes/skæres skrællen af og de skæres i tern.
Kog eddiken op, til den næsten er reduceret væk.
Kom honningen ved og kog ind.
Tilsæt en smule salt og peber.
Vend rødbederne i glacen.
Anret grønkålen på et fad og fordel rødbederne over sammen med resterne af glacen.
Drys med purløg og pistacienødder.
Den færdige og meget smukke salat:)

4 kommentarer:

Stine sagde ...

Jeg kan rigtig godt lide kogte rødbeder i salat :)
Hvad er gul rødbede for noget? Det har jeg aldrig set før - smager den som en almindelig?

Piskeriset sagde ...

Wauw - spændende! Jeg har ikke set gule beder før - hvor sjovt :-)

Jeg kunne ellers forestille mig, at du kunne få meget sjov ud af rødbeder i forskellige retter - det giver sådan en funky lyserød farve :-P

MissMuffin sagde ...

Stine, så er det her lige en salat for dig:)
Bar brug almindelige friske rødbeder deri..
Jeg har set de gule nogle enkelte gange før, men tror heller ikke det er noget man kan få ret mange steder..
Det er faktisk bar en almindelig, rund rødbede, der er gul..
Den smager ligesom rødbede, men måske en anelse mildere.
Den gule farve er næsten lige så heftig som den lilla:)

Piskeris, jeg har også kun set det få gange for år tilbage igennem et arrangement af Årstiderne- det er også her jeg har fået de her fra:)
Rødbeder er jo så flotte, men hader det svineri de giver:)
Må eksperimentere lidt videre, for jeg vil altså kunne li dem!

Anonym sagde ...

Ηi! I јust wanted tο аsk if you еver have anу
ρrоblems wіth hackеrs? My lаst blοg (wordpгeѕs)
was hackeԁ anԁ I endеԁ up
loѕіng seveгal weeκs of harԁ work
ԁue tο nο bаckup. Do you havе аny solutiοnѕ to stoρ hackers?



Feel frеe to visit my homepage; unlock iphone 4