Efter 3 travle dage med al for meget sukker og hvidt brød trængte jeg virkeligt til noget godt, let og lækkert aftensmad.
Så det fik vi: Kartoffelmos, stegte champignoner, en slags råkost med mandler og jordskokkeschips. Kristian fik også en stor bøf til, men det havde jeg ikke li lyst til idag.
Jordskokkechipsene er bar papirstynde skiver af jordskokker, penslet med olivenolie og lidt groft salt og så bagt et par minutter for fuld drøn i ovnen- pas på, de bliver lynhurtigt brændte!
Simpelt, men virkeligt lækkert!
Der var flere rodfrugter i køleskabet, som skulle bruges, så det blev til en lækker og sprød råkost, som jeg helt sikkert kommer til at lave igen. Næste gang vil jeg nok bruge yoghurt naturel, for græsk yoghurt er jo noget tykkere og lidt sværere at røre i.
MissMuffins råkost med mandler (2-3 personer)
3 gulerødder
1 lille gul (eller bar en amindelig) rødbede
1 lille stykke selleri
ca. 15 usmuttede mandler
½ bdt. persille
1 stort fed hvidløg
½ tsk urtesalt
3½ dl geæsk yoghurt eller yoghurt naturel
Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker.
Kom alle ingredienserne undtagen yoghurt og citronsaft op i din foodprocessor og kør til det hele er hakket godt.
Hæld det op i en skål og rør yoghurten i.
Smag til med lidt citronsaft.
2 kommentarer:
Uhm, det ser godt ud! Hov, jeg har da også nogle jordskokker, jeg snart skal have brugt...
Hvilken græsk yoghurt brugte du? De fedtfattige er ikke så tykke i det, men til gengæld 'skiller' de lidt sjovt, når man rører dem i, så ja - en yoghurt naturel vil nok være bedre.
Lav dem endeligt om til chips, de smager virkeligt godt!
Selv Kristian synes de var rigtig lækre!
Jeg brugte en 10%, min ynglings:)
Jeg er ikke vild med de fedtfattige græske yoghurter, de smager ikke af nok til fx. tzatiki..
Send en kommentar