Jeg har længe kigget på denne opskrift og den skuffede bestemt ikke!
Da opskriften fra Girl vs. Dough var til 2 brød halverede jeg den og det var også godt nok, for lige pludseligt opdagede jeg, at jeg da vidst nok har lånt mine brødforme ud!
For nyligt havde jeg købt nogle små forme i Søstrene Grene og de er helt perfekte til kuvertbrød, så det blev de hurtigt forvandlet til med et rigtig godt resultat.
I opskriften skal der bruges skummetsmælkspulver og vand, men jeg brugte altså bare skummetmælk, for det vil jo blive det samme i sidste ende.
Dejen er meget klistret til at starte med, men bliv ved med at ælte og så bliver dejen luftig og elastisk.
Der skulle også revet parmesan i brødene, men jeg havde ikke mere parmesan.
Eller jo, det troede jeg at jeg havde, men det brugte jeg jo ligesom til at lave pestoen af. Typisk mig:)
Jeg tror bestemt ikke, at lidt revet parmesan ville ha gjort dem dårligere:)
Braided Pesto Breads (1 stort / 4 små)
225 g. lunken skummetmælk
½ spsk. tørgær
1 spsk. olivenolie
1 spsk. sukker
½ spsk. salt
ca. 400 g. god hvedemel (gerne "Tippo 00")
4 store spsk. pesto
evt. 100 g. revet parmesan
Rør tørgæren ud i den lunkne mælk.
Tilsæt olivenolie, sukker og salt.
Rør først halvdelen af melet i- rør rigtig godt.
Tilsæt resten af melet og hæld så dejen ud på et meldrysset bord.
Ælt dejen rigtig godt og længe, så den bliver fast, smidig og elastisk- gerne 8-10 min!.
Smør en skål med en smule olivenolie og kom dejen heri.
Vend den rundt i skålen, så alle sider er dækket af et tyndt lag olie.
Lad den hæve lunt og tildækket ca. 1 time.
Vend dejen ud på et meldrysset bord og del den i 4 lige store stykker.
Rul hvert stykke ud til en lille retangel.
Smør 1 spsk. pesto ud over hver retangel og drys evt. med parmesanost.
Fold hver side bare en lille smule ind over og rul så hver bolle til en pølse.
Med en skarp kniv skærer du så halvt igennem hvert brød på langs og snor så hvert brød, så "indersiden" vender ud. Se guiden her.
Kom hvert brød i en lille brødform med bagepapir og lad dem hæve lunt og tildækket ca. 30 min.
Bag dem ved. 190 grader i ca. 15 min til de er gyldne og sprøde på overfladen.
Løft dem ud af formen og lad dem afkøle lidt på en bagerist inden de serveres lune.
7 kommentarer:
Uuuuuhmmm, dem tror jeg, jeg ville elske. Og fin side, du linker til :-)
Godte, de er virkeligt gode!
Der er et hav af fine amerikanske blogs, jeg opdager nye hver dag!
De ser også super gode ud!
Ja, jeg endte også med at finde en opskrift, jeg måtte prøve af :-)
Godte, hvis man føst bevæger sig ind på de amerikanske sider, så kan man lige så godt lave en liste:)
Tænkte på, smager den kraftigt af pesto?
For jeg kan godt lide lugten og smagen af pesto, men ikke ren pesto. Hvis det er brugt i forbindelse med stegning af kylling eller noget pasta kan jeg godt leve med det, bare jeg ikke får sådan en ren klump pesto.
Stefan, så tor jeg godt at du kan spise dem- du kan måske bare lade være med at smøre så meget pesto på:)
Eller lave en pesto du kan li med fx. tomat eller persille hvis basilikumspestoen er for meget..
Hej :-)
Kan man godt bruge friskt gær?? Altså ikke tørgær?
Send en kommentar