søndag den 5. maj 2013

Avocadosalat med bacon og valnødder

Denne frokost-salat vil nu også gøre sig rigtig godt som tilbehør, for den smager rigtig skønt!
Den er både nem at lave, mætter godt og er fuld af smag. Det eneste jeg undlod var rødløg. Jeg elsker løg, men kan altid smage dem resten af dagen hvis jeg har spist dem rå og det er altså rimeligt irriterende! Så jeg dryssede med lidt karse for at få lidt skarphed.
I stedet for salatblade brugte jeg en rest iceberg og så godt med babyspinat.


Avocadosalat med bacon og valnødder (2 pers.)
200 g. bacon
2 håndfulde spæde salatblade
2 tomater
1 moden avocado
evt. 1 finhakket rødløg
2 spsk. citronsaft
60 g. valnødder
lidt karse

Rist baconen på en pande til det er sprødt.
Anret salaten på 2 tallerkner eller et lille fad.
Skær tomater og avocado i tynde skiver og anret oven på salaten.
Dryp citronsaft over. Fordel baconen over.
Hak valnødderne, drys dem over og pynt med lidt karse.

2 kommentarer:

Agnethe - about a girl sagde ...

Den både lyder og ser lækker ud og så er det en salat lige efter mandens hjerte ;-) i gemmerne med den...

MissMuffin sagde ...

Agnethe, den smagte super godt hvertfald:)