onsdag den 14. januar 2015

Søde pandekager uden mælk og hvedemel


Pandekager er et rigtigt søndags-hit! Vi spiste dem med mandelsmør og med syltetøj og is- til frokost! Det var jo søndag og Fiat'en var kaput, så jeg kunne ikke engang besøge min Mormor som planlagt.  Ja ja, undskyldninger er der nok af, haha...

Efter Kristian har fået konstateret intolerans for hvede og mælk, så er det virkeligt begrænset hvad han kan få af søde sager og det er begyndt at plage ham. En af Kristians livretter er pandekager med is, så da jeg faldt over denne opskrift hos Cathrine Yoga, vidste jeg at den snart måtte testes. Det mislykkedes desværre helt! Om det var fordi jeg brugte fint rismel ved jeg ikke, men de endte som noget tørt smuller. Pandekager skulle vi have, så Google blev min ven i nøden og jeg fandt i stedet denne opskrift. Heldigvis gav den søde, bløde pandekager med masser af vaniljesmag, lige som de skal være. Ikke helt så gode, som min favorit-opskrift, men bestemt et værdigt alternativ.
De er en lille smule skrøbelige at stege, men jeg fandt ud af at det gik bedre ved lidt lavere varme end jeg normalt ville bage ved.

Søde pandekager uden mælk og hvede (8-10 stk.)
4 æg
2 spsk. sukker
2 tsk. vaniljesukker
2 dl. fuldkornsrismel
2 tsk. bagepulver
2 dl. rismælk
1 dl. soyafløde
et nip salt

Pisk æg, sukker og vaniljesukker godt sammen.
Kom herefter fuldkornsrismel og bagepulver i og pisk det godt sammen.
Pisk rismælk og soyafløde i sammen med saltet. Pisk til en jævn og ret tynd dej.
Smelt lidt fedtstof på en pandekagepande og kom ca. 1 dl. dej på af gangen.
Bag pandekagerne til de er lyse og brune på hver side.

6 kommentarer:

Matilde sagde ...

De ser ellers lækre ud de pandekager ;-) Hvordan går det ellers med kristian, nu hvor han har udelukket de forskellige madvarer fra sin kost?
Hvis han kan tåle smør eller I bruger nogle laktose fri produkter, så kan jeg anbefale dig denne opskift på kage. Den er uden mel, og er smadder god og egentlig bedst hvis den bages i en springform.
http://tildemad.blogspot.dk/2012/11/choko-marcipan-kage-af-den-glutenfrie.html
Mvh Matilde

Charlotte Kjeldgaard sagde ...

Der findes en rigtig lækker vanilje is, som er lavet på soja. Den heddet "tofu Line" og er fra frisko. Den findes også i en chokolade version.
Jeg køber den i Super Brugsen eller Løvbjerg.

Så kan han også få is i sine pandekager :o)

Charlotte Kjeldgaard sagde ...

Og de glutenfrie isvafler man kan købe ved hjemis bilen er lavet på majs, og med soja isen.
Så dem burde han også kunne spise, da de er uden både hvede og mælk. :o)
http://www.hjem-is.dk/Vores-is/E-SHOP/Special-is/Tofuline-Laktose--og-glutenfri.aspx

MissMuffin sagde ...

Matilde, de er også rigtigt lækre :)
Jamen, det er lidt svært at sige, for Kristian fik jo fjernet noget tarm i julen og det går noget tid inden det normaliserer sig. Men umiddelbart går det rigtigt fint..
Tak for opskriften, den er hermed gemt :)

Charlotte, den har vi også købt i Kvickly. Den smager måske en anelse kunstigt i forhold til det vi plejer, men jeg er virkeligt imponeret over smag og konsistens:)Kristian er lykkelig:)
HjemIs-bilen holder altid lige uden for vores hus (Kristian er en flittig kunde), men de sidste mange gange har vi sprunget over, for jeg vidste ikke de havde noget han måtte få. Vi må derud igen næste gang:)

Charlotte Kjeldgaard sagde ...

Bare lige til info, så kan jeg se i Rema1000's tilbudsavis, at de har de is fra Hjemis-bilen + nogle andre som Kristian burde kunne tåle på, på tilbud fra i morgen. :o)

MissMuffin sagde ...

Charlotte, det er jo bare alletiders! Tak :)