onsdag den 7. juli 2010

Gryereflutes...

Herhjemme elsker vi Salling og Føtexs gruyereflutes, men de er lidt dyre.
Igår forsøgte jeg med at lave nogen selv, men det kom ikke rigtig til at ligne, selvom de smagte rigtig godt alligevel.
Langtidshævet/koldhævet brød er bar noget af det bedste, det giver en helt speciel krumme og saftighed.
Er der nogen af jer, der ligger inde med en grundopskrift på lækre, sprøde flutes jeg skal prøve?

Gryereflutes med soltørrede tomater (3 stk)
25 g gær
½ liter koldt vand
1 tsk groft salt
60 g gruyere i små tern
4 store spsk hakkede, soltørrede tomater i olie
300 g fuldkornsdurummel
300-350 g Tipo00 hvedemel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt salt, soltørrede tomater og ost.
Tilsæt melet lidt af gangen og ælt dejen godt med en ske. Den skal være fast og elastisk, men stadig så blød, at den ikke kan æltes med fingrene.
Dæk skålen godt til og lad hæve natten over i køleksbaet.
Tag dejen ud, del den i 3 stykker uden at ælte og form til 3 lange flutes.
Lad hæve lunt og tildækket 30-45 min.
Bages ved 250 grader i 10-12 min.

5 kommentarer:

Sabine sagde ...

sprøde flutes er noget af det bedste. Den anden dag, hvor vi havde gæster til fødselsdag, havde jeg lavet disse flutes, og de bliver utrolige gode og super sprøde.
Lækkert flüte med god krumme

3 flütes

750 g hvedemel
1/2 liter iskoldt vand
15g gær
3 tsk salt

Start i god tid – helst dagen før.
Hæld det meste af melet i en skål og hæld det iskolde vand over. Ælt det i 10 minutter. Det er en god idé at bruge en håndmixer eller en røremaskine. Det kan være lidt hårdt arbejde for håndmixeren, så hold et par pauser… Dejen skal være god elastisk. Tilsæt mere mel lidt af gangen.
Herefter skal gæren smuldres i dejen i bittesmå stykker – den skal nemlig æltes helt ud i dejen, så den ikke kan ses. Drys saltet i og ælt igen nogle minutter. Når alle ingredienserne er i, og det hele er æltet godt sammen, skal det sættes i køleskabet i 6-8 timer.

Når dejen har hævet, skal den ud på bordet (hvor der selvfølgelig skal være mel på). Den skal ikke æltes mere, men bare skrabes ud på bordet. Form forsigtigt dejen til en rektangel og del den så i tre lige store stykker. Forsigtig forsigtig – luften må ikke pressen ud af dejen.
Læg brødene på bagepladen og sno den en omgang, så de ikke flyder ud.
Drys dem med mel og lad dem hæve 30 minutter.
Skær et par snit eller tre i brødene og bag dem på nederste rille i ovnen ved 275° i 8 minutter og derefter i 20 minutter ved 200°.

Sæt dem på en rist når de er færdige.

MissMuffin sagde ...

Tusind tak for opskriften Sabine, den vil jeg gemme til næste gang der skal bages flutes:)
Her i grill-sæsonen skal der hvertfald masser af flutes til, så mon ikke det bliver snart..

Madame sagde ...

Det lyder rigtig, rigtig lækkert ud fra din opskrift! Den skal prøves - tak for dejlig inspiration :-)

Linebinevaskemaskine sagde ...

jeg må nok erkende at jeg fakisk aldrig har smagt de flutes, men det må jeg vist hellere få gjort ;)

MissMuffin sagde ...

Velbekom Madame, de er hvertfald lækre. Fuldkornsdurrummel kan fåes i Føtex...

Line, du skal altså bar smage dem. Uhm....