mandag den 6. december 2010

MissMuffins mandel- og appelsinboller..

Den anden dag fik jeg li bagt nogle boller, for der har ikke været meget hjemmebag i køkkenet på det sidste og det er altså for dårligt!
Nu var jeg lige kommet ind i sån en god rytme med at bage både brød og rugbrød, så den må jeg se om jeg kan finde igen.
Mandlerne giver dejligt knas til bollerne, men appelsinsaften kun li kan anes, så der kan godt bruges lidt mere saft, hvis man har lyst:)
Bollerne smager skønt med ost eller nutella og ristet med smør på.

MissMuffins mandel- og appelsinboller (8 store boller)
1 pk. gær
2½ dl kærnemælk
1 æg
½ dl. rørsukker
½ tsk. salt
saften af 1 appelsin
100 g. grofthakkede mandler
100 g. smeltet smør
250 g. ølandshvedemel
ca. 250 g. hvedemel

Rør gæren ud i kærnemælken og tilsæt herefter ægget, sukker, salt, appelsinsaft og mandler.

Kom ølandshveden i.
Tilsæt hvedemel skiftevis med smørret og ælt til en smidig, elastisk og lidt klistret dej.
Lad hæve lunt og tildækket ca. 1 time, til dejen er hævet til det dobbelte.
Del dejen i 8-10 store stykker og form til runde, flade boller.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve mens ovnen varmes op til 200 grader varmluft- ca. 20 min.
Bages i 12-15 minuter.
Afkøles på en bagerist.

4 kommentarer:

Sabine sagde ...

De ser super gode ud. Dem må jeg få prøvet en dag.
Sabine
sabinesverden.blogspot.com

bagerskan sagde ...

Hej, snart är julen här!
Du har väl inte missat Bagerskans julkalender, fylld med nya tävlingar varje dag!
www.bagerskan.se

Kram Karin

Mette Lykke sagde ...

De ser lyder super gode, som en skags kage til kaffen.. Nu der elleres skal spares på det hvide brød. Sofus og Bella hilser Emma.

MissMuffin sagde ...

Sabine, de smager også skønt- jeg elsker brød med nødder:)

Karin, det skal aldrig vare:)
Har set den, det er en flot julkalender du har samlet sammen til!

Mette, det er hvertfald en rigtig god eftermiddags-bolle:)
Emma hilser igen- håber I kan holde varmen på øen:)