tirsdag den 14. december 2010

Pizza Ratatouille..

En anderledes måde at lave pizza på, men jeg synes nu ikke, at der er meget pizza over det:)
Alligevel smagte det rigtigt dejligt og Kristian syntes også rigtig godt om det, så det var jo en positiv overraskelse:) Vegetarmad er jo ikke hans favorit:)
Opskriften er vidst fra et gammelt nummer af "Alt for damerne" og fundet imellem alle de andre udklip i rodeskuffen:)
Jeg tilføjede lidt kethup og ekstra krydderier, da det ellers blev lidt kedeligt.
Desuden udskiftede jeg feta med lagret ost, da jeg havde noget, der trængte til at blive brugt og det smagte rigtig godt dertil.
Dejen ser ikke ud af meget, men der bliver altså 4 fine små pizzabunde deraf.
Jeg valgte af bruge halvt fuldkornsdurrummel, for at få bundene lidt grovere og sundere og det var ikke dumt.
Opskriften er til 2 personer eller 4 personer hvis der serveres en grøn salat til:)

Pizza Ratatoille (2 pers)
Dej:
15 g. gær
1½ dl. lunkent vand
1 knsp. sukker
½ tsk. salt
1 spsk. olivenolie
200-250 g. hvedemel (erstat evt. halvdelen med groft mel)

Ratatoille:
1 aubergine i tern
3 snackpebre, renset og i tern
1 bakke cherrytomater
2 hakkede rødløg
2 fed presset hvidløg
1 dåse hakkede, flåede tomater med basilikum
½ dl. kethup
oregano, salt, peber, sukker
lidt olivenolie

Tilbehør:
Ost (feta e.lign)
Hakkede krydderurter

Rør gæren ud i vandet.
Tilsæt salt, sukker og olivenolie.
Kom melet i lidt af gangen og ælt til en smidig og elastisk dej.
Lad den hvile lunt og tildækket, mindst 30 min.
Del dejen i 4 stykker og rul dem ud til tynde pizzabunde.
Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem 9-10 min. ved 225 gr. varmluft.
Sauter grøntsagerne i lidt olivenolie og kom så dåsetomater og kethup ved.
Lad det simre min. 20 min til en tyk saute.
Smag til med oregano, salt, peber og lidt sukker.
Top de varme og sprøde pizzabunde med ratatouille og drys med ost og persille.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Spændende udgave af pizza - selvom jeg er ret sikker på at min kæreste ikke vil give mig ret. Han har hans helt egen ide om, hvad en pizza er :-D

Mange hilsner
birthe

MissMuffin sagde ...

Jeg synes heller ikke, at der er meget pizza over det, men både Kristian og jeg synes det smagte skønt:)