onsdag den 20. april 2011

Endnu en lille blogleg..

Så er det tid for endnu en lille blogleg- det er vidst også ved at være længe siden sidst tror jeg:)
Den her har en ret sjov sammensætning af spørgsmål, men nu prøver jeg:

Hvorfor startede du med at blogge?
En veninde introducerede mig til blogs og efter at ha læst med på en del forskellige blogs i et halvt års tid, så prøvede jeg at oprette en selv.
Det er primært min interesse for madlavning, bolig og al mulig slags inspiration, der tiltrækker min opmærksomhed i blogverdenen.

Hvilken blogger følger du?
Jeg følger mange bloggere.
Det er primært madlavnings- og livstilsblogge jeg følger, men et par modebloggere er også på listen.
Når jeg læser blogs er det vigtigt, at der er mange gode billeder og en god tekst, for ellers fanger det ikke rigtigt. Jeg skal se noget spændende, få ny inspiration, lære noget, for at det fanger.

Favorit-makeupmærke?
Hmm.. Jeg bruger ikke ret meget makeup og er ikke særligt trofast over for mærkerne.
Det noget helt andet når det kommer til hår- og hudpleje:)
Den eneste genganger i min makeup-pung er en sort eyeliner fra Lancome, den er altid god!

Favorit tøjmærke?
Jeg elsker nyt tøj, men jeg har vidst ikke noget ynglings-mærke.
Det meste af mit tøj køber jeg i H&M, Vero Moda, Monki og Gina Tricot, for det passer bedst til min pengepung.
Det vigtigste for mig er, at kvaliteten matcher prisen, men ellers køber jeg det som jeg synes er pænt og som er til en rimelig pris.

Dit "må-ha" make-up produkt?
Igen, jeg bruger ikke så meget makeup.
Mascara og en matterende pudder til næsen er alt.
Jeg vil nok nødigt undvære mascara, hvis det nu skal være...

Favoritfarve?
Hmm.. Den er svær... Pasteller? Rosa, mint, lavendel.. Lyse farver generelt.

Favoritparfume?
I perioder bruger jeg slet ikke parfume, men lige nu er jeg inde i en periode, hvor jeg elsker gode dufte.
Lige nu er favoritterne den sorte "Daisy" fra Marc Jacobs og "Chloe" by Chloe.

Favoritfilm?
Jeg elsker actionfilm modsat mange andre piger!
Fast&Furious-filmene er lige mig, men jeg kan også godt li film som "Pirates of Carribean" og "Gladiator".
"Den grønne mil" er en sikker vinder hos mig, jeg elsker den film og græder næsten fra start til slut:)

Hvilket land vil du gerne besøge og hvorfor?
Afrika. Jeg kunne rigtig godt tænke mig at besøge Afrika og opleve naturen.
Italien er også et dejligt land, som jeg håber på at besøge igen.

Hvad glæder du dig mest til i nærmeste fremtid?
Solskin, ferie, veninde-hygge, studiestart...

Søde Trine fra Budgetlivet har tagget mig, men jeg vælger nu bare selv at sende den videre til alle der har lyst til at fortælle lidt om dem selv:)

Ingen kommentarer: