Da jeg var på Cafe Stygge for nyligt fik jeg endnu engang deres lækre bondesalat, med stegte kartofler og bacon. Mums:)
I aften prøvede jeg så min egen version, som også smagte rigtig lækkert, men ikke helt så god som den originale- meen, jeg tror nu også, at min version er lidt mere fedtfattig:)
Det er hvertfald rigtig dejlig og nem mad, som Kristian også spiste med stor fornøjelse- der er jo bacon på:)
Hvis det skal være lidt sundere kan der tilsættes dampet broccoli, ærter og stegte champignon, det ville heller ikke være dårligt!
MissMuffins Bondesalat (2 pers.)
ca. 400 g. små kartofler
1 pk. bacon i skiver
1 stort rødløg
½ pk. babyleaves
purløg
olivenolie, groft salt
Dressing:
4 spsk. cremefraiche
1 stort fed hvidløg, presset
salt, peber, citronsaft
Rør dressingen sammen og lad den trække på køl.
Skrub kartoflerne rene og halver dem.
Vend dem i olivenolie og groft salt og hæld dem ud på en bageplade med bagepapir.
Bag dem ved 200 grader i ca. 30 min til de er gyldne og sprøde.
Imens skylles salaten og anrettes på 2 tallerkner.
Steg bacon til det er sprødt og lad den dryppe af på fedtsugende papir.
Skær rødløget i tynde skiver og steg det i lidt af baconfedtet ved svag varme, til løgene er bløde og brune.
Anret kartoflerne oven på salaten, kom løg over og smuldr baconnet udover.
Dryp med dressing og hakket purløg.
7 kommentarer:
Uhm den ser lækker ud!
Julie, det var den bestemt også:)
Alene titlen gør mig i godt humør, og jeg synes også, at retten lyder ganske lækker!
... havde du så forklæde og tørklæde om hovedet, da du serverede den? ;-)
(åh ind imellem er det meget praktisk med den store afstand fra Nordjylland til Djævleøen... :-D)
Nu strammer du den Piskeris!
Meen, fik godt nok pludseigt et billede i hovdet af mig selv, sån lidt Camilla Plum-style med frodige former og tørklæde om hovedet, mens jeg forbander alt ikke-økologisk, ikke-hjemmedyrket og ikke-hjemmelavet, haha..
Hov, men hun er da vidst ikke jyde!:)
Hej Miss Muffin :)
Din bondesalat ser skøn ud :)
Jeg skal være i Aalborg i weekenden, så den kan være, at jeg skal en smut forbi Stygge og have genopfrisket den oprindelig bondesalat :)
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Hvor ser det bare lækkert ud. Må bestemt prøve her i påsken :D
Uhm det ser lækkert ud. Tror også familien vil kunne lide den.
Send en kommentar