torsdag den 28. april 2011

MissMuffins salat med serrano, bagte tomater og ost..

En god måde at få brugt sine rester af grønt på er ved at lave en lækker salat og det var hvad jeg gjorde idag, for der var lidt grønt der trængte til at blive brugt.
Salaten bestod af iceberg, babyspinat, sugarsnaps, agurk og majs.
Den blev toppet med bagt serrano, bagte tomater, en god ost og ristede græskarkerner.
Det smagte sååå dejligt:)
Vi fik en dejligt fransk flute til, så nu er vi godt mætte!

MissMuffins salat med serrano, bagte tomater og ost (2 pers.)
4 skiver serranoskinke
8 blommetomater
1 lille stykke god, fast ost (fx. Herregård fra Castello)
olivenolie, salt, citronpeber
2 spsk. ristede og saltede græskarkerner
2 tallerkenfulde blandet salat, efter eget ønske og køleskab

Dressing:
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft
½ spsk. brun farin
1 spsk. fintklippet purløg

Tilbehør:
Godt brød

Varm ovnen op på 200 grader.
Kom bagepapir på en bageplade og kom serranoskinken herpå.
Halver tomaterne og læg dem på bagepladen med snitfladen op.
Dryp med lidt olivenolie, salt og citronpeber.
Bag indtil skinken er sprød.
Bland alle ingredienserne til dresingen rigtig godt.
Fordel skinke, de bagte tomater, ost og ristede græskarkerner ovenpå salaten og dryp med dressingen.
Server med det samme.

2 kommentarer:

Line sagde ...

mums det ser lækkert ud, miss muffin.

MissMuffin sagde ...

Det er det også Line, let og lækkert:)