onsdag den 6. juni 2012

Bagt tomatsuppe med mascarpone og basilikumolie

Selvom der er sommer må man gerne spise suppe, når vejret nu er, som det er.
Derfor spiste Nicole og jeg denne skønne suppe på en (næsten) regnvejrsdag, for tomatsuppe er en af vores mange fælles livretter:)
Opskriften er fra Sophie Dahls smukke kogebog "Køkken Året Rundt", men jeg fik læst forkert og jeg havde derfor kun indkøbt ½ kg. tomater. Derfor kom der øko-dåsetomater i for resten. Portionen skulle være til 4 personer, men vi spiste altså det hele- også selvom jeg serverede fuldkorns-suppehorn og brød til.
Når man først bager grøntsagerne får suppen en helt anden krydret sødme, så det kan sagtens anbefales at bruge lidt ekstra tid på det. Mascarponen runder suppen smukt af, så den bliver dejligt cremet. Jeg synes den blev lidt tyk, så jeg tilsatte bare lidt ekstra vand.

Bagt tomatsuppe med mascarpone og basilikumolie (2 pers.)
1 kg. tomater
1 stort rødløg
1 stor, rød peberfrugt
4 fed hvidløg
1 tsk. brun farin
1-1½ spsk. mascarpone
1 stor håndfuld frisk basilikum
olivenolie, salt og peber

Tilbehør:
Kogte supperhorn
Godt brød

Blend basilikummen sammen med ca. 1 spsk. olivenolie- jeg brugte bare min morter.
Skær tomaterne i halve, pil løget og skær det i kvarte, skær peberfrugten i store skiver og pil hvidløgene.
Kom det hele i et smurt, ildfast fad.
Dryp med lidt olivenolie og drys med salt, peber og brun farin.
Bag det hele ved 190 grader i ca. 45 min.
Lad det køle lidt af og blend så suppen helt glat.
Kom det over i en gryde og tilsæt mascarponen. Rør den godt ud.
Smag til med salt og peber.
Server med brød og basilikumolie.

2 kommentarer:

Loquaciouslily sagde ...

Mmm den ser god ud! Jeg lavede også suppe i går, for det passer jo desværre til vejret i øjeblikket. Lad os håbe at der snart kommer sol og sommer, så vi kan få mere grillmad. Men indtil da må vi bare nyde lækre supper som denne :-)
/Helle

MissMuffin sagde ...

Helle, det har du nemlig ret i, det er noget kedeligt sommervejr!Derfor kan vi også stadig nyde lidt suppe, for jeg elsker altså suppe- men jeg elsker selvfølgeligt nok mere grillmad, nye kartofler og jordbær med fløde:)