At give afkald..

I disse dage er jeg temmeligt sur, træt og lider af PMS, så jeg er temmeligt pylret og hysterisk.
Og så banker fortiden på og tror at vi skal lege familie igen midt i det hele.
Hvorfor er det, at nogen mennesker tror, at de kan give afkald på en det meste af deres liv, for så at komme valsende ind, bare fordi det lige passer dem den her måned...
Jeg gider ikke mere, jeg har prøvet det for mange gange.
Inde i mig selv har jeg længe vidst, at bare fordi man er kød og blod, så behøves man ikke nødvendigvis have hverken et helt eller halvt forhold. Jeg har bedt om at blive fri for den smule forhold, for har en skøn familie jeg kan regne med, og det er alt jeg har brug for..
Uf, hvor er jeg tvær!
Tror bare jeg skal gå i bad og i seng, så vågner jeg nok til en dejlig fridag imorgen..