fredag den 11. december 2009

Hjemmelavede "guldkarameller"...



Undskyld de dårlige billeder, der er sprunget et lysstofrør i køkkenet!
Klidmoster lavede hjemmelavede karameller den anden dag og så fik jeg også lyst til at prøve at lave hjemmelavede karameller og fulgte hendes opskrift, da den er rimlig nem.
Det er nemt og lige til, men jeg synes vidst de li er mørke nok i smagen. De er hvert fald bedst med chokoladeovertræk, men der var kun chokolade til halvdelen. Næste gang vil jeg følge den originale opskrift fra Anne, som har brugt rørsukker.
Måske de også lige var bløde nok, jeg ville foretrække at de var mere faste og seje i det.
Det er lidt kedeligt at trille og folde, men det er et hyggeligt lille projekt og skal nok blive brugt til små værtindegaver eller i et slag pakkespil:)

Hjemmelavede ”Guldkarameller” (Mange)
1 ds. Kondenseret mælk(ca. 397 g)
120 g smør
2 spsk honning
150 g mørk muscovadosukker
Mørk chokolade til overtræk (ca. 250 g til hele portionen)


Bland alle ingredienserne i en gryde og varm langsomt op under omrøring, så sukkeret opløses.
Når sukkeret er opløst skrues der op og karamellen koger 10 min under konstant omrøring.
Hæld karamellen op i en bradepande med bagepapir og lad den stive på køl i mindst 4 timer.
Vend karamellen ud af formen og træk forsigtigt bagepapiret af. Skær karamellen ud i i tern og tril dem evt. til kugler.

Smelt chokoladen i mikrobølgeovnen og dyp karamellerne heri. Læg dem på et stykke bagepapir og lad chokoladen stivne, inden de foldes i små stykker bagepapir.
Opbevares køligt.

16 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det ser nu ikke så ringe ud endda :-)
Er det for at gøre dem mere 'mørke' i smagen, at du vil bruge rørsukker en anden gang?

Linebinevaskemaskine sagde ...

åhr snedigt :) de lyder bare rigtig gode.

Anette sagde ...

Åh hvor tarveligt at vise sådan noget på din blog :P Det ser da lækkert ud. Uhhhhmmmmmm..... God week-end.Knus

Bitten sagde ...

Åh nej, endnu et projekt for december :P
De ser dejlige ud!

Mette Lykke sagde ...

umm, de ser lækre ud, men jeg tror de sidder fast i gebiset Ha Ha.
Du er så dygtig i køkkenet.

MissMuffin sagde ...

Piskeris, det var i håb op at de blev mere lyse i smagen. Den mørke muscovado har jo en meget mørk smag og det synes jeg måske li er i overkanten efter mine smagsløg:)

Line, de er heller ikke dumme når man li hapser en kold en fra køleskabet, uhm:)

Anette, det er godt nok lidt frækt, haha:)

Bitten, guldkarameller må også gerne spises uden for december:)

Tak Mette:) Men selv et følsomt gebis kan være med her, for de er ikke særligt seje:)

Tina Liel sagde ...

De ser lækre ud og opskriften ser let ud. Har allerede en kæmpe samling opskrifter fra alle de dejlige blogs! KNUS

Piskeriset sagde ...

Ups - det var mig, der fik læst et 'ikke' ind i teksten, der ikke skulle være der - troede først, at du ville have en mørkere smag og undrede mig så over rørsukkeret. Sorry :-)

MissMuffin sagde ...

Tina, jeg er også langt bagefter med at få afprøvet alle de lækre opskrifter jeg er løbet over, det er ikke nemt at når det hele:)

Piskeris, tænkte nok det var dig der bar var lidt blind:)

Piskeriset sagde ...

Hovhov! :-D

MissMuffin sagde ...

Det må være alderen der trykker:P

Hanne K's verden sagde ...

Jeg er helt vild med de karameller. Jeg har lavet dem med lys rørsukker og en portion, hvor jeg skiftede 50 g ud med mørk rørsukker. Det synes jeg passer meget godt.
Jeg tror, at hvis man koger det lidt længere, så bliver de måske lidt hårdere i det.
Fantastisk med alle de skønne ting, man kan lave! Og insirationen rundt i blogland.

MissMuffin sagde ...

Jeg tror bar jeg synes de blev lidt for mørke i smagen Hanne, så jeg tror jeg vil gøre ligesom dig- og så lige lidt kakao som dine choko-karameller. GUF!
Det er dejligt med al den inspiration til at lave nye ting man kan få sig i denne verden...

Piskeriset sagde ...

Du kan bare vente dig, frøken fræk ;-)

MissMuffin sagde ...

Uhh, hvor jeg ryster i bukserne:P

Anonym sagde ...

de er bare gode, jeg lavede en portion igår jeg tilsatte kakao i mine.