Når vi nu var på de kanter måtte vi også lige op og se den meget omtalte Mårup Kirke, der ligger helt ude ved skrænten og truer med at falde i.
Der er heller ikke meget tilbage af kirken, kun en lille ruein bestånde af murerne og en lille klokke, for resten af kirken er pillet ned, så den kan opføres et andet sted.
Der har virkeligt været meget debat om kirkens fremtid, så nu må vi se om de nogensinde bliver enige om hvor den kan genopføres henne:)
Som den er nu, kunne ruinen virkeligt danne ramme og smukke bryllupper en varm sommerdag, men det får man næppe en præst til at udføre(ikke fordi jeg går i de tanker!)
Behøver jeg at fortælle, at da jeg vendte ryggen til 2 sek. stod Kristian på den forkerte side af afspærringen, trods de tusind skilte der forbød det grundet farer for skred og belastning af naturen?
Der er langt ned, men det ser utroligt smukt ud!
Jeg har aldrig været særlig vild med kirker eller kirkegårde, men alligevel kan jeg ikke lade være med at blive lidt facineret af alle gravstenene på sådan et sted. Kirkegården ved Mårup var meget anderledes end de fine, velholdte kikregårde jeg før har set. Alt var slidt og vejrbidt af de hårde forhold som vesterhavet byder, der var ingen grusstier og blomster og mange af gravene så der ikke ud til, at der havde været nogen af besøge i meget lang tid.Dog var der enkelta grave, hvis beboere var døde for både 50 år og 70 år siden, hvor der i anledningen af julen var lagt smukke kranse.
Tænk og ligge begravet helt derude ved vandet- det ville jeg gerne når jeg kommer så langt, men til den tid er Mårup kirkegård nok forsvundet helt i havet.
Gad vide hvad der skal ske med gravene, om de får lov at styrte i havet eller om de skal forsøges at reddes..
6 kommentarer:
åh elsker at besøge mårup kirke :) der er så smukt og en helt bestemt stemning. Daniel skal også altid stå på den anden side af afspærringen!
Kirken var også rigtig fin før den blev pillet ned :) måske jeg snart skulle lokke nogen med derop og gå tur igen.
Hvad er der med de drenge?!
Kristian havde nærmest også en halv børnehave som tilskuere, sikke et signal at sende!
Der er hvertfald utroligt smukt Line, men jeg har aldrig set kirken andet end i fjernsynet...
Der er noget smukt og sørgmodigt ved gamle, slidte gravstene. Hvis jeg kunne bestemme det, ville jeg begraves sådan et sted.
Piskeris, det ville jeg også gerne. Lige der på kanten til vandet, det ville være smukt..
Sikke spændende læsning. Jeg har også hørt om den men aldrig besøgt den. Kristian lyder ligesom min mand ;-D Mon ikke de forsøger at flytte gravene længere ind? Forresten bliver jødiske grave aldrig slettede det er forbudt iht. jødedommen. Et gravsted er nu heller ikke så stort som i Dk! KNUS
Tina, det er ikke meget jeg ved om sådan noget, men lidt er vel også godt:)
Jeg kan godt li tanken om at en grav ikke slettes, men tanken om at man endag opsluges af havet er også lidt poetisk og romantisk:) Mon ikke de forsøger at redde dem, for nu ved jeg ikke hvor længe det tager knogler at nedbrydes, men det ville være noget makabert hvis der pludseligt stikker en arm eller et ben ud af skrænten!
Knus
Send en kommentar