Opskriften er fra Martha Stewarts "Cupcakes", som er en rigtig fin bog!
De er nemme at bage, men skal have rigtig lang tid i ovnen.
Selvom mine fik 4 timer var de stadig noget bløde indeni, men de smagte rigtig fint.
Opskriften foreslår, at man bruger en sprøjtepose uden tylle, men jeg brugte den største stjernetylle jeg havde- havde jeg haft en rigtig stor en var resultatet blevet nemmere og finere, så prøv dig frem:)
Kombinationsmulighederne er jo uendelige!
Jeg brugte en kompot lavet af friske jordbær kogt med sukker og så en blandingen af flødeskum og cremefraiche.
De kan jo fyldes med alverdens frugt- eller bærkompot, chokoladecreme, lemoncurd, is osv.
Marengsen kan også tilsættes lidt lakridspulver istedet for vanilje og måske et dryp farve.
Merinque Cupcakes (12 stk.)
6 æggehvider
½ tsk. salt
1 tsk. eddike
½ tsk vaniljekorn / kornene af ½ vaniljestang
400 g. sukker
Pisk æggehviderne stive sammen med salt, eddike og vanilje.
Pisk herefter sukkeret i lidt af gangen, til du får en luftig og sej marengs.
Kom 12 papirsforme i en muffinsplade og spray den med "cooking spray".
Har du ikke sån en vil jeg anbefale dig at pensle formene forsigtigt med lidt smeltet smør.
Kom marengsen i en sprøjtepose med en stor tylle og sprøjt den ud i formene.
Pas på, at marengsen ikke røre ved muffinspladen, for så er de ikke til at løsne.
Bag dem ved 100 grader i ca. 3½-4 timer.
Lad dem køle af et øjeblik i formen og pil papirsformen af.
Lad dem køle helt af inden servering og opbevar dem i den slukkede ovn, i en papæske fra bageren eller en kagedåse.
Flæk dem forsigtigt og fyld dem med hvad du nu har lyst til.
De går en lille smule i stykker, men det kan ikke undgåes.
6 kommentarer:
hold da helt op, hvor ser de skide gode ud :)
De er super fine:)
enig, de ser skide gode ud! Og sjove og lidt anderledes. Og sådan fine og tøsede ..... tak for gode input også med at farve og med lakrids osv., det kan jeg sagtens se for mig. Man kunne jo også bare lade være med at flække dem, og så fx lade en bærsauce øse ud over dem eller noget:-)
Tante Sød- lige mine ord:)
Gode ide med en chokolade- eller bærsauce på toppen og så med en kugle rigtig god is til. Uhm...
Ejj, hvor ser den bare lækker ud! :D
Rebecca, det var den bestemt også:)
Send en kommentar